Torben Hauskov: Vi bør finde en grænse for, hvad vi vil være med til
- Hvor går grænsen for, hvad slagterierne og Landbrug & Fødevarer ensidigt og i fællesskab kan trække ned over hovedet på os alle sammen, spørger den afgående formand for Danske Svineproducenter.
- Man kan undre sig over, hvorfor man ønsker at fortsætte med en 50/50-løsning (vedr. finansiering af grænsevask, red.), lød et af den afgående formands budskaber til de godt 200 tilhørere til generalforsamlingen i Messe C i Fredericia. Foto: Morten Ipsen
- Der er flere årsager til, at finansieringen af vasken ved grænsen er noget af en udfordring.
Torben Hauskov gav i sin beretning baggrunden for den længerevarende debat, der har været om finansieringen af vask ved grænsen, og forklarede den nuværende status i sagen.
- Landbrug & Fødevarer Svineproduktion – dem vi i daglig tale kalder LFS – besluttede sidste år, at finansieringen fremover skulle betales 50 procent via genafgifter og 50 procent via brugerbetaling. Det betyder, at eksporterede grise betaler 72 procent, dansk omsatte grise og slagtesvin hver 14 procent af omkostningen.
- Vi kunne kun bakke op om 50/50-modellen som en midlertidig løsning i 2018, og blev indbudt til forhandlinger om den fremtidige model.
Fælles fodslaw
Ifølge formanden havde LFS imidlertid vanskeligt ved at kommunikere med alle avlsselskaber i Danmark, og derfor tilbød Landsforeningen at søge dialog med avlsselskaberne i et forsøg på at finde fælles fodslaw. Formålet var at alle, uanset genetik og produktionsform, skulle bidrage med finansiering af den vask, som alle er enige om er nødvendig.
- Efter mange drøftelser hen over sommeren og efteråret førte det til en indstilling på en opkrævning via sæden pr. so, som alle avlsselskaberne kunne bakke op om, forklarede formanden om modellen, der ville medføre, at udgifterne kom til at fordele sig ligeligt på alle danske grise.
- Vi præsenterede vores løsning for LFS den 30. november, som dog ikke ønskede denne løsning. Desværre valgte LFS i stedet at fortsætte med den midlertidige løsning, som de nu har valgt at indskrive i Danish-ordningen, som giver dem en slags hjemmel til at opkræve brugerbetaling.
Torben Hauskov er bekymret for, at løsningen kan føre til, at de svineproducenter, som ikke ønsker brugerbetaling, kan få en motivation til at melde sig ud af Danish.
- I værste fald frygter vi, at det kan sprænge Danish, og det kan ingen i erhvervet være tjent med. Derfor synes vi, det er en dårlig ide at gøre brugerbetalingen til en del af Danish.
En lovlig løsning
- Man kan undre sig over, hvorfor man ønsker at fortsætte med en 50/50-løsning. Det skyldes formentlig, at slagteribranchen meddeler, at de ønsker 100 procent brugerbetaling. Vi mener ikke, det tilkommer dem at blande sig i det, men ikke desto mindre er det formentlig det, som LFS forsøger at imødekomme via 50/50-løsningen.
- Men hvad bliver det næste? Hvor går grænsen for, hvad slagterierne og Landbrug & Fødevarer ensidigt og i fællesskab kan trække ned over hovedet på os alle sammen?
Torben Hauskov understregede, at det ikke kun handler om at være for eller imod brugerbetaling. Men også om, at brugerbetaling måske er ulovlig, idet nogle jurister mener, at det svarer til en eksporttold. Og eksporttold er ulovlig ifølge EU.
- Det er ingen hemmelighed, at Landsforeningen ønsker en lovlig løsning, idet vi ellers frygter retssager, som vi ikke mener, erhvervet bør belaste sig selv med. Derfor fortsætter vi også drøftelserne, og vi er ikke færdige endnu.
Ønsker sammenhold
Landsforeningen har flere forskellige ideer til løsninger.
- Hvis vi ingenting gør, risikerer vi, at Danish-ordningen sprænges, og det kan vi ikke være tjent med, sagde formanden, der opfordrede til sammenhold i branchen.
- I stedet for at spille os ud mod hinanden skal vi stå sammen om at finde gode løsninger til alles fælles bedste.
- Vi er svineproducenter, og vi bør løfte og bære i fællesskab uden smålig skelen og marginale betragtninger. På den måde er vi kommet så langt, som vi er i dag, og sådan bør vi blive ved.
Sagt af formanden:
- Vi er rigtigt kede af, at det ser ud til, at det går så skidt, som det tilsyneladende gør i Danish Crown.
- Vi har ikke lagt fingrene imellem. Vi mener helt klart, at Danish Crown har underpræsteret, og at Tulip i England er helt ude af kontrol.
- Vi mener, det er under al kritik, at Danish Crowns direktør Jais Valeur meldte ud i efteråret 2017, at den økonomiske blødning i Tulip var standset.
- Selskabet havde meget hurtigt »gennemført en vellykket turnaround med sorte tal i 2017«, forsikrede Jais Valeur i en pressemeddelelse. Danish Crowns seneste regnskab viser dog, at han tog fuldstændig fejl.
- Ingen må være i tvivl om, at når vi agerer vagthund og opfordrer Danish Crown til at kigge indad, så er målet ikke personlige angreb. Det er udelukkende af hensyn til svineproducenternes økonomi – både nu og fremadrettet.
- Det har på mange måder været et begivenhedsrigt år. Det var blandt andet året, hvor vores alles Danavl-gener blev splittet.
- Det er overordentligt trist, at man i LFS (Landbrug & Fødevarer Svin, red.) ikke formåede at holde sammen på vores arvesølv, men når det er sagt, så er der jo som bekendt heller ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. For første gang – måske i hele Danmarkshistorien – kan en dansk svineproducent nu uden det store besvær vælge mellem genetik fra ikke mindre end fire forskellige avlsselskaber: Danbred, Danish Genetics, Topigs Norsvin og PIC.
…..
- Når jeg taler om fire avlsselskaber, skal vi dog ikke glemme, at der faktisk også findes et femte her i landet, nemlig German Pietrain, der dog overvejende afsætter til udlandet.
- På KS-markedet er det interessant, at Hatting KS indtil videre har valgt udelukkende at omsætte Danbred-genetik.
- EU-Kommissionens særlige Tails-mission-eksperter besøgte Danmark og hørte om de nye initiativer kort før jul. Vi var med til mødet med EU-eksperterne, og de virkede umiddelbart tilfredse med de danske initiativer.
- Der, hvor jeg dog især kan blive bekymret, er, hvor let det bliver at indhente udenlandske slagtesvineproducenters dokumentation for behov for halekupering. Hvis ikke EU’s krav håndhæves lige hårdt i alle EU-lande, kan vi komme til at stå i en situation, hvor der fortsat efterspørges halekuperede grise, men hvor aftagerne ikke kan se meningen med den dokumentation, der kræves her i landet.
- Derfor har vi i Landsforeningen flere gange understreget, at danske svineproducenter under ingen omstændigheder må stilles ringere end vores kolleger i EU. Det har vi tilkendegivet i vores høringssvar og i en henvendelse til det danske overimplementeringsudvalg. Og den holdning fraviger vi ikke. Det er en del af vores DNA.
- En ulykke kommer sjældent alene, som man siger. Og desværre passede det i 2018 i form af tørke og en katastrofal notering. Ovenikøbet oplevede vi, hvordan afrikansk svinepest sprang fra Øst- til Vesteuropa og sendte chokbølger gennem den vesteuropæiske svinebranche. Og frygten, for at afrikansk svinepest kommer ud af kontrol i Vesteuropa, er nok det, som overskygger branchen allermest lige nu.
- Risikoen for afrikansk svinepest skal tages meget alvorligt, og derfor kan vi kun rose fødevareministen for at sætte handling bag ord og få etableret vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse som noget af det allerførste i det nye år.
- Det paradoksale er dog, at den største trussel måske også kan gå hen og blive branchens redning. Hvis der ikke kommer styr på situationen i Kina, der for øjeblikket hærges af afrikansk svinepest, kan sygdommen gå hen og blive den joker, der kan hæve noteringen og blive vores økonomiske redningsplanke.
- Landsforeningen har indflydelse mange forskellige steder, og taler for eksempel med politikere inklusive miljø- og fødevareministeren og forskellige fødevareordførere samt embedsfolk om produktionsvilkår, dyrevelfærd m.v.
- Vi har naturligvis også en god dialog og et godt samarbejde med andre af erhvervets interesseorganisationer, hvor vi har sammenfaldende interesser, ligesom vi naturligvis er i dialog med vores traditionelle »modstandere«.
- Landsforeningen sidder også med i en række arbejdsgrupper og lignende og har dermed på flere planer indflydelse på fagligt og politisk arbejde, som har betydning for jeres eksistens og erhvervsvilkår.
