Klar til høst: 1.300 hektar skal i hus på Hvidkilde
De første af i alt 440 hektar med frøafgrøder høstes i disse dage på det sydfynske gods, der til sæsonen har købt to nye John Deere mejetærskere.
Med det kystnære klima er Fyn et vigtigt område for dyrkning af frøgræs, og overalt kan de grønne frøgræsmarker, de rødlige rødsvingelarealer eller blomstrende hvidkløvermarker nydes hver sommer.
Når disse linjer læses, vil de første mejetærskere – hvis vejrguderne ellers vil – køre i de tidligste frøgræsmarker. Det vil være i arealer med det meget lyse engrapgræs.
- Jeg regner med, at vi starter søndag den 11. juli, forudser forvalter Torben Larsen, da avisen sammen med avlschef Erling Christoffersen fra DLF i Højme er på besøg på Hvidkilde Gods den 1. juli.
Normal høsttid efter tre tidlige år
Torben Larsen er blandt de mange erfarne fynske frøavlere, og derfor ved han næsten på dato, hvornår høsten skal starte. Som den tidligste frøart blomstrede engrapgræsset den 10. juni, og derfor skal den under normale forhold kunne høstes en måned senere.
Høststarten er tilbage på et normalt niveau efter de seneste tre år, hvor høsten blev fremrykket efter manglen på nedbør i vækstsæsonen. For Hvidkildes vedkommende gik høsten af engrapgræs sidste år i gang den 5. juli, og i 2018 rekordtidligt den 24. juni.
Ifølge DLF’s avlschef, skyldes det mere normale høsttidspunkt i år ikke mindst den kolde april måned.
Tegner til god frøhøst
Tilmed tegner det i år til rigtig pæne udbytter efter en god vækstsæson.
- Frostperioden i februar med temperaturer ned på 18-19 minusgrader, hvor frøet var i dvale, ryddede godt op i spildkornet på arealerne, og heller ikke den kolde og tørre april måned har påvirket frøgræsmarkerne. Til gengæld satte de godt 100 millimeter regn, eller den dobbelte nedbørsmængde i maj, gang i en voldsom vækst. Det har givet nogle kraftige frøgræsmarker med en god frøsætning, påpeger Erling Christoffersen.
På turen rundt i nogle af Hvidkildes ikke mindre end 440 hektar med frøafgrøder glæder han sig over de flotte marker, som nu skal høstes.
To nye mejetærskere
Som nævnt forudses det, at høsten indledes i engrapgræsset i disse dage. Det sker i en mark tæt ved Svendborg by, og blot få hundrede meter fra det meget lokale skybrud, som ramte den østlige del af byen for en måned siden.
Til denne sæson har Hvidkilde Gods udskiftet de to John Deere mejetærskere fra 2013 med to nye med modelbetegnelsen S 785, leveret af Semler Agro Odense. De er fortsat forsynet med hver et 35 fods skærebord af hensyn til det meget kuperede terræn. Dog er det nu med flex-skærebord fra MacDon.
De to John Deere mejetærskere får i de 110 hektar engrapgræs af sorten Miracle følgeskab af en eller måske to mejetærskere fra Agro-Alliancen (Egeskov og Ravnholt driftsfællesskabet), som Hvidkilde i næsten 20 år har samarbejdet med ved spidsbelastningerne i høsten.
Direkte høst
Alle frøgræsmarkerne på Hvidkilde, det vil sige engrapgræsset, rødsvingel, strandsvingel og alm. rajgræs, tærskes direkte på roden – i den nævnte rækkefølge. Kun hvidkløvermarkerne skårlægges og samles op med pick-up på skærebordet.
- Også i hvidkløveren får vi hjælp af en eller to mejetærskere fra Agro-Alliancen, mens vi så som regel hjælper dem i alm. rajgræs, fortæller Torben Larsen, der har været ansat på Hvidkilde Gods lige siden 1985. Dengang var arealet 350 hektar, mens der nu skal høstes ikke mindre end 1.300 hektar inklusive forpagtninger i området.
Han forventer igen i år, at alle frøgræsmarkerne vil være høstet, inden mejetærskerne bevæger sig over i rapsen og kornmarkerne.
Også her bliver det, som det tegner på nuværende tidspunkt, et mere normalt høsttidspunkt.
Kraftig raps
- Rapsen står flot og kraftigt i år, ikke mindst Aviron-sorten, så det tegner til en god avl, forudser forvalteren, som leverer alt raps direkte til DLF i høst. Alt frøet lægges ind på godsets tørreri og lager, til levering senere på året. ligeledes til DLF.
Alt maltbyggen fra de 290 hektar lægges også ind, og leveres derefter til Fuglsangs malteri i Haderslev gennem Brødr. Ewers. Hvad angår hveden, hvor der avles både brødhvede og foderhvede, lægges noget ind, mens en del leveres til grovvareselskaber direkte i høst.
Endelig rummer markplanen også 20 hektar med spinat. Arealet er ligesom frøarealet, som for år tilbage var oppe på tæt ved 600 hektar, blevet beskåret. Til Jensen Seeds har Hvidkilde før haft det dobbelte areal med spinatfrø.
- Til gengæld var det ikke mindst sidste år en givtig afgrøde. Her var spinaten vores bedste afgrøde, fortæller forvalteren på det sydfynske gods.
Alt frø lægges ud i vårbyg
Ser man godt efter i vårbyggen på Hvidkilde Gods, så er der i nogle af markerne bredere mellem sårækkerne. Til gengæld står der mellem rækkerne en fin række græs neden ved jorden, og i nogle af markerne endda hvidkløverrækker på skrå i marken.
Alle kommende frøgræsmarker etableres således samtidig med såningen af vårbyggen om foråret.
Når det gælder den tidligste frøart, engrapgræs, har metoden traditionelt været den beskrevne, hvor der sås vårbyg og engrapgræs i hver anden række, i Hvidkildes tilfælde med en Horsch Pronto såmaskine med 15 centimeters rækkeafstand. Og efterfølgende sås hvidkløver på skrå i marken med en Nordsten såmaskine.
Første sæson høstes vårbyg, året efter hvidkløver og derefter i et, to eller måske tre år engrapgræs i marken.
- Men forbuddet mod ukrudtsbekæmpelse med Reglone gør, at der nu må tænkes alternativt. Derfor kan der nu lægges enten engrapgræs eller hvidkløver ud i vårbyggen. Og for engrapgræssets vedkommende vil det så betyde et mindre udbytte i år ét, siger Erling Christoffersen fra DLF i Højme, mens han i markerne på Hvidkilde sammen med forvalter Torben Larsen inspicerer vårbygmarker med både det traditionelle system og enkeltvis udlægning af stedets frøafgrøder.
/ eh
