Projekt om design og tilgængelighed i historiske bygninger

Slots- og Kulturstyrelsen sætter nu gang i et treårigt ph.d.-projekt om universelt design og tilgængelighed i kulturarven. Det sker i tæt samarbejde med Det Kongelige Akademi og Bevica Fonden.

Slots- og Kulturstyrelsen opslår en treårig ph.d.-stilling om universelt design og tilgængelighed i kulturarven. Foto: Colourbox.

Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kongelige Akademi og Bevica Fonden har besluttet sig for at undersøge, hvordan der kan udvikles en fagligt kvalificeret metode, som dokumenterer og vurderer løsninger, hvor universelt design tænkes sammen med kulturarvsprojekter. Det sker i et samarbejde med Realdania og Vanførefonden, som har været med til at formulere projektet.

Projektet, der er finansieret af bevillinger fra Bevica Fonden, Realdania, Vanførefonden og Slots- og Kulturstyrelsen, tager udgangspunkt i styrelsens erfaringer fra arbejdet med de fredede bygninger i Danmark. Projektet vil være tilknyttet det forskningsfaglige miljø omkring "Kulturarv, transformation og restaurering" Det Kongelige Akademis Institut for Bygningskunst og Kultur og Bevica Fondens "Universal Design Hub", som også har universelt design-kompetencer.

- Vi glæder os over, at vi nu vil få ny viden om universelt design i de fredede bygninger. Vi ser frem til at få emnet belyst igennem et projekt, der både er forankret i Slots- og Kulturstyrelsens praktiske erfaringer fra sagsbehandlingen, i forsknings- og uddannelsesmiljøet på Det Kongelige Akademi og i Bevica Fondens tværfaglige kompetencer inden for universelt design. Universelt design er en væsentlig løftestang til at efterleve FN's Verdensmåls "Leave no one behind"-agenda, hvilket selvfølgelig også gælder adgang til kulturarvens mange oplevelser og kvaliteter, siger Marianne Kofoed, direktør i Bevica Fonden.

Projektet tjener ud over sit faglige formål også til at udvikle forskningsfeltet ved at uddanne forskere inden for områderne universelt design og tilgængelighed i kulturarven.

Viden på bordet

Kulturarv og universelt design er fagområder, der er i rivende udvikling, og som har undergået store ændringer i faglig anerkendelse de seneste år. Samtidig er der et stort udviklingspotentiale i kombinationen af de to fagområder, som hidtil har været præget af manglende gensidig forståelse og tværfaglig vidensdeling.

Projektet skal derfor bidrage til at skabe en fagligt kvalificeret metode til at udvikle, dokumentere og vurdere løsninger, hvor universelt design tænkes sammen med kulturarvsprojekter.

- Vi mangler helt klart viden på området i dag, hvor universelt design-området i høj grad er præget af standardløsninger, der ikke altid spiller optimalt sammen med de fredede bygninger, vi har rundt omkring i landet. Parterne i projektet har troen på, at der kan udvikles metoder, som kan række ud over de fredede bygninger og bidrage til en større mangfoldighed af løsninger i byggeriet generelt. Det glæder vi os utrolig meget til at tage fat på, så vi kan få fakta på bordet og løsninger, der virker, siger Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv.

Følges af styregruppe

Projektet følges af en styregruppe bestående af udviklings- og forskningschef Camilla Ryhl, Bevica Fonden, institutleder Arne Høi, Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Det Kongelige Akademi), enhedschef Merete Lind Mikkelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, og Anne-Kathrine Frandsen, BUILD AAU.

Der er desuden nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Bevica Fonden, Vanførefonden, Realdania, Det Særlige Bygningssyn, Danske Handicaporganisationer, Bygherre Foreningen, Historiske Huse, Arkitektforeningen og Landsforeningen By og Land, som skal være med til at sikre, at projektet får den ønskede virkning.

Ph.d.-projektet har som delmål at styrke undervisningen i universelt design og tilgængelighed til kulturarven inden for de bygningskunstneriske uddannelser gennem en forankring af projektet i forsknings- og uddannelsesmiljøerne på Akademiet.

Fakta om universelt design

Når man taler om tilgængelighed som arkitektonisk begreb, referer man ofte til Bygningsreglementets minimumskrav om at etablere niveaufri adgang til en bygning som for eksempel i form af handicapramper.

Begrebet universelt design dækker langt bredere i forståelsen af diversitet i funktionsevne og inkluderer blandt andet også sanselig og kognitiv tilgængelighed.

Universelt design kan forklares som en designstrategi, der bruges til at skabe inkluderende arkitektur for alle uanset funktionsevne og ses som et middel til at skabe både designstrategier og konkrete arkitektoniske løsninger.

Læs også