Tidlig frøhøst med fine dage

- Frøhøsten er kommet godt i gang og fem dage før end normalt.

Konsulent Sejer Grimstrup fra DSV Frø gav i starten af uge 29 en status på den fynske frøhøst og her lød meldingen, at frøhøsten var kommet overraskende tidligt i gang.

De tidlige frøarter som bakkesvingel og engrapgræs er for længst i hus, ligesom konsulenten for en uge siden vurderede, at 50 procent af de fynske marker med rødsvingel også var hentet ind på lager.

- Det har været nogle fine dage, men det er Danmark, så det kan jo ikke fortsætte, lyder det fra Sejer Grimstrup.

Til spørgsmålet om, hvorvidt den lidt blæsende periode har haft betydning for frøet, lyder konsulentens vurdering, at der ikke er set alvorligt dryssespild, men at det heller ikke som sådan er et problem i rødsvingel.

Rajgræs udfordrer

Sejer Grimstrup peger mere på udfordringer med spild i rajgræs.

- Rajgræsmarkerne står op mange steder på grund af tørken. Den har simpelthen ikke busket sig nok i den lange tørkeperiode og den er modnet hurtigt på grund af tørkestress, forklarer konsulenten om afgrøden, som derfor flere steder er blevet skårlagt for at undgå for meget spild.

- Så folk med rajgræs holder ekstra øje med vejrudsigten, påpeger han.

Ifølge Sejer Grimstrup kan rajgræsset sagtens give godt, selvom det står op.

- Men det er noget der skal kigges til. Det er det, som det meste af min tid går med i denne tid, bemærker konsulenten.

Varierende udbytte

Når rødsvinglen er i hus, er det mange steder hundegræsset der står for tur.

- Det meste hundegræs høstes i løbet af uge 29. De fleste steder er markerne skårlagt fint i stille vejr og skal så høstes, når det har ligget i 14 dage. Ligeledes er al strandsvingel skårlagt, så også her begynder høsten i uge 29.

Når det kommer til udbytterne, er det ifølge Sejer Grimstrup endnu for tidligt at sige noget om udfaldet.

- Nogle steder har markerne manglet vand, mens andre marker står perfekt. Så udbyttet vil variere.

Konsulenten nævner her også hvidkløveren som lidt af en joker.

- Hvidkløver skårlægges også og da det også er tidligt på den, ventes det at blive høstet mange steder ved avisens udgivelse. Her er det jokeren, hvor hårdt man er ramt af skadedyr, som for eksempel kløverhovedgnaveren.

Ifølge Sejer Grimstrup er udfordringen i hvidkløver, at der kun er få bekæmpelsesmidler tilbage mod skadedyr. De to midler, som man har at gøre godt med, har begrænset effekt.

- Der er meget håndværk i hvidkløver. Det skal sprøjtes den rigtige dag. Det skal skårlægges den rigtige dag. Generelt er det meget visuelt, det håndværk der udføres i en hvidkløvermark, forklarer konsulenten om en af de frøafgrøder, der også ventes at være i hus mange steder, her ved avisens udgivelse.