Med uspecifik diarré menes der diarré med et mildere forløb, hvor grisene kan have påvirket deres almenbefindende og tilvækst. Foderudnyttelse kan også være nedsat, men der ses sjældent en egentlig overdødelighed. Ved obduktion ses generelt slatne tarme med tyndt indhold, men der ses ikke nogen specifikke forandringer.

Det oplyser Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris i en meddelelse på svineproduktion.dk, hvor der sættes fokus på problematikken.

Afklaring

Årsagerne til diarré kan være mange, og forskellige smitstoffer kan påvirke diarréforekomsten på kryds og tværs, uden af nogle af dem er den primære, udløsende årsag, lyder det i artiklen, hvor der gives et bud på, hvordan diagnostikken kan gribes an.

Først udelukkes andre sygdomme som beskrevet i tidligere artikler, heriblandt blodforgiftning, salmonellose, ødemsyge og Turbo-coli.

Dernæst afklares managements forhold omkring fravænning. Er grisene tilvendt til foder før fravænning? Er der ædepladser til alle grise, og er de alle oppe og æde? Er stalden ordentligt klargjort – udtørret og varm? Og er de klimatiske forhold i orden? Fugt, træk og kulde kan alle være medvirkende årsag til diarré.

Det kan godt være, at det vand, der kommer ind i besætningen, er i orden, men der kan ske mange mikrobiologiske ulykker i de interne vandstrenge.

Det kan godt være, at det vand, der kommer ind i besætningen, er i orden, men der kan ske mange mikrobiologiske ulykker i de interne vandstrenge.

Foder, vand og fravænning

Det understreges endvidere, at vandkvaliteten er vigtig.

Det kan godt være, at det vand, der kommer ind i besætningen, er i orden, men der kan ske mange mikrobiologiske ulykker i de interne vandstrenge. Det anbefales derfor, at man foretager en ATP-måling, der hvor grisene drikker. Den fortæller, om niveauet af mikroorganismer er generelt forhøjet.

Foderet er selvfølgelig af afgørende betydning. Er normerne overholdt? Svarer de til grisenes faktiske alder og størrelse? Er indholdet, som du tror? Smag på det! Vådfoder har sine egne udfordringer: pH, temperatur og lignende.

- Få det tjekket af en fodringsrådgiver, lyder opfordringen.

Endelig er der spørgsmålet om immunitets styring. Er der styr på fravænningsalder? Blandes grise med forskellig immunologisk status sammen ved fravænning? Holdes sektioneringen? Er der styr på smittegangen af virus, for eksempel Influenza, PRRS og PCV2?

Få en PCR-diarrépakke

Forekomsten af smitstoffer overvåges ved hjælp af PCR-diarrépakke.

For de ny fravænnede grise, oplyses det, at det her er niveauet af F4 og F18 der er vigtig. For grise over otte uger er niveauet af Lawsonia og Brachyspira pilosicoli vigtigt. Resultaterne sammenholdes med de kliniske observationer og danner baggrund for beslutning om eventuel behandling eller vaccination.

Hvis alt det ovenstående er forsøgt, og der stadig ses for meget diarré, er en mere dybtgående undersøgelse en mulighed. Her udvælges for eksempel fem typiske grise til obduktion, og ud fra de fundne forandringer undersøges de for mulige smitstoffer, såsom rotavirus, parasitter, dysenteri og lignende.

Find fejlen og undgå diarré

Ud fra de kliniske forhold, patologiske forandringer og fund eller fravær af smitstoffer, udelukkes først andre sygdomme.

Dette gøres i sammenarbejde med den praktiserende dyrlæge og Veterinært Laboratorium, Kjellerup.

Dernæst afklares det, om der kan være fejl eller mangler i nogle af følgende forhold:

● Managementforhold omkring fravænning

● Vandkvalitet

● Foderkvalitet

● Immunstyring

Du har mulighed for at få overvåget forekomsten af smitstoffer ved hjælp af en PCR-pakke fra laboratoriet samt få sendt grise til obduktion, hvis alle overstående forhold er forsøgt.

Kilde: Svineproduktion.dk