Selvom man ikke skal bruge for lang tid på at lede efter gamle drænledninger, føler Michael Houen Pedersen, Houen Entreprenørforretning, at dræning med gravemaskine frem for drænplov gør det lettere at passe arbejdet ind efter de eksisterende dræn.
– Det kan godt være, at man kan få folk til at komme med nogle dælens hurtige maskiner, som kan få lagt dræn på ingen tid, men de tager ikke hensyn til de eksisterende dræn, som man gør med en gravemaskine, siger planteavler og svineproducent Mogens Hansen, Brønderslev.
Sammen med Michael Houen Pedersen, Houen Entreprenørforretning, er han ved at få lagt dræn i en af de lejede marker, hvor de våde pletter de seneste år har vokset sig større og større.
- Jeg ved godt, at langt de fleste, der tilbyder dræning, kan deres kram, men for mig betyder det også noget, at få en mand, som Michael, der selv har været landmand, ud. Han har været vant til at dyrke markerne, og ved, at det ikke nødvendigvis kun er der, man kan se vandet på overfladen, at det største dræningsbehov er, fortæller Mogens Hansen, mens Michael Houen Pedersen har sat skovlen i jorden for at tjekke, hvor det nu lige er, at de gamle tegldræn ligger.
Passer til opgaven
Michael Houen Pedersen har drevet entreprenørforretningen som enkeltmandsvirksomhed siden 2016, hvor hans daværende arbejdsgiver, Højvang Maskinstation, lukkede ned og solgte maskinerne.
- Det var min mulighed for at blive selvstændig igen, så selvfølgelig skulle jeg da købe nogle af maskinerne, fortæller Michael Houen Pedersen, der tidligere har været mælkeproducent med 117 køer, da han var størst.
Nu er det primært dræningsarbejde, der fylder i ordrebogen, hvor han med sin bæltedrevne Volvo EC210BLV løser de opgaver, han er bedst til – ofte med hjælp fra makkeren Flemming Christensen, som han hyrer ind fra opgave til opgave.
- Selvfølgelig kan en drænplov og en kædegraver noget, men til en opgave som den her, er det ideelt med en gravemaskine og en drænkasse. For det første er det ikke så lange stykker, så før man har fået sat et stort maskineri i gang, har man ikke sparet tid i forhold til gravemaskine. For det andet bølger terrænet en del her. Det vil kunne give problemer for en drænplov, som jo må have en eller anden form for begrænsning i forhold til, hvor dybt den kan gå ned, fortæller han.
- Samtidig betyder arbejdet med gravemaskine også, at vi ser, hvad der er nede i jorden. Med en drænplov aner man ikke, om man har cuttet nogle af de gamle ledninger.
Led ikke for længe
Selvom det er rart nok at vide, hvor de gamle dræn ligger, kan der dog også gå for meget skattejagt i den, når man ikke har kort at guide efter.
- Man kan pludselig komme til at bruge lang tid på at lede efter de gamle ledninger. Og her tror jeg ikke, vi får meget ud af at spule, de gamle dræn, vi har fundet, siger Michael Houen Pedersen nede fra renden.
- De her ligger kun 60 centimeter under overfladen. Det er slet ikke nok. Når de ligger så højt, trykker traktoren dem alt for meget, når man kører over. De lå formentlig fint, da de i sin tid blev lagt, men humusen synker sammen med årene, og så er de pludselig ikke så meget bevendt. De skal mindst ligge 1,20 meter under overfladen, forklarer han.
Heller ikke Flemming Christensen er den store fortaler for at bruge mange kræfter på at lede efter gamle dræn.
- Nej man kan pludselig få gjort mere skade end gavn ved at grave rundt efter de gamle dræn. Det gør også bare arbejdet mere bøvlet, jo flere render man får gravet på tværs af marken. Så hvis man ikke ved, hvor de gamle ledninger ligger, er det ofte bedst bare at beslutte sig for, hvor de nye kommer til at ligge mest optimalt. Så kan man forbinde dem med det gamle system, hvis man støder på det undervejs, siger han.
Bælter klarer det meste
Derfor beslutter makkerparret sammen med landmanden også, at der ikke skal bruges mere tid på eftersøgningen af de gamle ledninger i denne omgang.
Så drænkassen bliver fundet frem, og trioen begynder at arbejde sig op gennem den fugtige mark. Michael Houen Pedersen i Volvoens førerhus, Flemming Christensen holder styr på drænledningen, mens Mogens Hansen kører vognen med filtergrus.
- Når først de indledende øvelser er overstået, går det støt fremad. Hvor hurtigt det går, afhænger meget af forholdene. Hvis vi bare skal ned i 1,20 meters dybde hele vejen, kan vi nå 600 meter på en dag, men jo dybere vi skal, jo længere tid tager det, konstaterer Michael Houen Pedersen, der trods en vådsensommer og efterår endnu ikke er stødt på problemer i forhold til at komme rundt på markerne.
- Det var da rarere sidste sommer, hvor vi kunne klare arbejdet i træsko og det støvede godt. Men med et par gode brede bælter på gravemaskinen, skal der virkelig være vådt, før vi må give op. Og hvis vi kommer ud til nogle rigtigt bløde pletter, har den heldigvis også en god rækkevidde, siger maskinføreren.
Travlt igen
På sin vis ser Michael Houen Pedersen også fordele i igen at skulle have gummistøvlerne på for at passe arbejdet.
- I foråret og hen over sommeren har vi godt kunnet mærke, at folk efter tørken sidste år, måske lidt havde glemt, at der stadig var steder, der trængte til dræn. Det er de kommet i tanke om igen, og vi har masser at lave lige for tiden, siger Michael Houen Pedersen, der trods det lettere dødvande i foråret og sommeren, mener, at landmændene generelt er gode til at sørge for, at få lagt de nødvendige dræn på markerne.
- Behovet for dræning bliver større og større. Det er landmændene udmærket klar over, så hvis økonomien er til det, synes jeg også, de gode til at sørge for de nødvendige foranstaltninger. Så hvis en mark trænger til dræn, skal de også nok få det gjort. Der hvor den halter mest er nok i forhold til vedligeholdelsen, når først drænledningerne er kommet i jorden, vurderer han.