Gødningen spredt med Bøgballe siden 1955

Når foråret snart melder sig, er 79-årige Erik Hansen klar til at rykke ud med sin Bøgballe-spreder med handelsgødning til sine 48 hektar på Ellerupgård og 12 hektar ved Gudbjerg, som han har forpagtet af sin søn.

Lige siden 1955 har der været Bøgballe-spredere på gården i Ellerup – lige ud til landevejen mellem Svindinge og Gudbjerg.

Den første kegleformede Bøgballe-spreder fra 1955 med en spredetallerken med gummihjulet nedenunder med direkte træk fra traktorens kraftoverføringsaksel står stadig i kostalden, som indtil 1997 husede 30 malkekøer.

Eller det vil sige, en næsten tro kopi, indrømmer Erik Hansen. Det er nemlig naboens model 325 med påsvejset overbygning, som han for nogle år siden fik lov at overtage, og som er blevet flot sat i stand og malet i den kendte blå farve og med de originale Bøgballe-stafferinger.

Ikke tid til uddannelse

- Det er et godt minde at have, selvom den skulle fyldes med 50 kilos kunstgødningssække. Og der måtte på ingen måde spildes smøreolie på gummihjulet. For så kunne vi ikke sprede gødning mere den dag, husker Erik Hansen.

Hans forældre købte Ellerupgård, da han var fem år gammel, og han overtog den selv i 1978, efter at have været ude at tjene på et par gårde. Landbrugsuddannelse blev det aldrig til.

- Det var der ikke tid til, lyder det fra den stadigt meget energiske sydøstfynske landmand.

Tre Bøgballe siden 1955

Bøgballe EX Trend 1000 sprederen, som holder klar i maskinhuset bagpå den 105 hestes MF-traktor fra 2014, er den tredje Bøgballe på Ellerupgård. Den første model 225 holdt i ti år. De næste godt 30 år var det en Bøgballe med firkantet beholder, rustfri spredetallerken og kantindstilling, som bragte kunstgødningen ud på gården.

Sprederne var begge indkøbt gennem landsbysmeden i Ellerup.

- For tre år siden købte jeg så denne her brugt af en landmand i Vormark, og jeg har selv bygget kassen ovenpå, så den rummer 1.500 kg, fortæller den fingernemme gårdejer.

- En ny kan ikke betale sig

Han erkender, at han da har kigget efter en ny model hos Heden Maskinforretning, som forhandler Bøgballe, for at slippe for hver gang at skulle veje gødningen ved indsåningen.

- Godt nok stopper sprederen selv efter 30 sekunder, og fra computeren i traktoren kan jeg taste vægtfylden ind, så den nøjagtige mængde kan doseres pr. hektar. Men skulle jeg slippe for vejningen med en ny spreder med vejeceller, vil det trods alt være en for dyr investering til de få år, jeg endnu vil drive landbrug.

- Denne her metode er ganske skudsikker, så selv miljøfolkene ikke har noget at komme efter, siger han med den tilføjelse, at sønnen hjælper med computerarbejde, og ellers betaler han Velas for det lovmæssige gødningsregnskab i forhold til de mange regler, som han bander langt væk.

Maskiner til det hele

Ligesom gødskningen, så klarer den 79-årige gårdejer alt øvrigt markarbejde på egen hånd. Det gælder blandt andet sprøjtearbejdet med sin 12 meter Hardi sprøjte, og mejetærskningen med en 24 fods New Holland TX68.

Kun ammoniakken om foråret og hvedesåningen tager den nærliggende Højlundsgård Maskinstation sig af.

Det store kornlager med tørreri og aspiratør i enden af maskinhuset har han selv opført, og i det hele taget er Erik Hansen lidt af en opfinder.

Kørespor

Således har han sin egen metode at anlægge kørespor på om foråret.

- Først kører jeg op og ned ad den efterårspløjede mark med min 6,3 meter forårsharve, som jeg har monteret et markørhjul bagpå. Derefter kan jeg styre efter sporet, når den første PK-gødning skal ud. Derefter tilfører maskinstationen ammoniakken, og jeg harver derpå en gang mere. Her bliver der så et nyt spor, som jeg kan køre efter med min 6 meters såmaskine, forklarer han og viser, hvor markørhjulet sættes på Kongskilde-harven.

Når vipstjerten kommer

På de 60 hektar dyrker Erik Hansen hvede, byg og havre, som sælges til DLG.

Som forfrugt til hvede har han fået god erfaring med havre i stedet for raps. Sidste år gav havren 42 fold.

- I forhold til raps er der også den fordel, at havren ikke stopper drænene og behøver mindre kemi, påpeger gårdejeren, der har en gammel tommelfingerregel for såtidspunktet for havre.

- Det er tiden, når vipstjerten kommer.

Ikke råd til at være »pløjefri«

Med sin lange erfaring venter Erik Hansen med ro i sindet på forårets komme og glæder sig over den netop overståede frostperiode. Det er godt for hans jord, som er primært JB 6-7 lerjord, samt et lavereliggende areal bag gården. Frosten får den pløjede overflade til at smuldre rigtig fint.

I det velassorterede maskinhus på Ellerupgård står en stor stubharve, som den 79-årige gårdejer selv har gjort bredere. Men den 7,8 meter harve var ikke i aktion sidste efterår. 

- Snakken går jo på pløjefri dyrkning. Det prøvede jeg så forrige år, men sikke en hvedemark, det endte med. Det har jeg ikke råd til. Hveden stod i striber, efter spildkornet og de lette kerner efter mejetærskeren havde ædt al næringen.