Financielt beredskab

Grove tommelfingerregler for minimumskrav til finansielt beredskab i procent af normal-dækningsbidraget:

Specialiseret smågriseproduktion - 60 procent

Specialiseret slagtesvineproduktion – 30 procent

Integreret produktion – 40 procent

Malkekøer – 10 procent

Slagtekalve – 15 procent

Korn, grovfoder – 15 procent

Frø, raps, kartofler – 20 procent

Kravene kan modereres, hvis der er stor skatteevne.

Eksempel:

Dækningsbidrag smågriseproduktionen: 2.800.000 x 60% 1.680.000 kr.

Dækningsbidrag markbrug: 400.000 x 15%    60.000 kr.

I alt            1.740.000 kr.

ØKONOMI Siden begyndelsen af 2019 har mange svineproducenter befundet sig i en højkonjunktur med fornuftige priser på svinekød og smågrise.

Med de gode tider oplever landmændene en kraftig styrket likviditet. Det stille flere i et uvant dilemma, for hvordan anvender man den kærkomne overskudslikviditet, så bedriften bedst muligt bliver rustet til en fremtidig lavkonjunktur?

Overordnet kan der vælges mellem følgende muligheder:

1. Spar pengene op

2. Nedbring gælden

3. Selvfinansier investering

Hvis man vælger at spare pengene op, risikerer man negativ rente, typisk 0,75 procent p.a. Man kan vælge at købe værdipapirer, hvilket er forbundet med risiko og omkostninger.

Husk der er tale om driftskapital, som hurtigt skal kunne stilles til rådighed for bedriften igen, hvis det bliver nødvendigt. Spørg altid din økonomirådgiver om, hvorvidt anbringelse kan give problemer for virksomhedsordningen.

Fordelen ved opsparing er, at det er en meget tilgængelig reserve, som virksomheden hurtigt kan råde over. Ulempen er, at det let koster lidt penge at opspare driftskapital i forhold til gældsnedsættelse.

Nedbringe gælden

Mange har behov for at nedbringe gælden. I første omgang skal man nedbringe den kortsigtede gæld i banken. Start med kassekreditten og banklån med kortest restløbetid. Hvis der fortsat er likviditetsoverskud, kan banklån med længere løbetid indfris. Det er ikke nødvendigvis optimalt at begynde at indfri realkreditlån, fordi disse lån generelt er en billig finansieringsform.

For den enkelte landmand vil en gældsnedbringelse i princippet kunne give anledning til lavere renter og bidragssatser på den resterende gæld på grund af en bedre soliditet. Det forbedrer igen muligheden for at modstå fremtidige økonomiske nedgange.

Ulempen ved at bruge overskudslikviditeten til gældsnedsættelse er, at man ikke nødvendigvis kan få lånet/kassekreditten igen, hvis der bliver behov for det.

Selvfinansiering af investeringer er en sidste mulighed. Her er det yderst vigtigt, at investeringen er lønsom, det vil sige at den skal tilføre virksomheden værdi i de efterfølgende år. Hvis pengene først er brugt til investeringer, er de ikke til rådighed igen i dårlige tider. Belåning af friværdien er måske slet ikke mulig og et salg kan medføre store tab.

Styrk det finansielle beredskab

De seneste års erfaringer med at skaffe likviditet fra banken viser, at det kan være afgørende for bedriftens fremtid, at der er likviditetsreserver til rådighed.

Det kan være store beløb, der bør være til rådighed som reserver for kunne være sikker på at kunne modstå prisudsving m.m.

Den enkelte bør finde sin egen kombination af de tre nævnte muligheder for at anvende sin overskudslikviditet. Samtidig må man glæde sig over, at det er et positivt problem, der arbejdes med.