Landmænd kan ikke vente på ulveforsøg i stor skala

 Omkring 200 tilhørere var mødt op, da LandboNord forleden bød indenfor til ulvedebat i Brønderslev. Her kunne de høre viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, journalist og ulvedebattør, Erik Poulsen, vildtkonsulent fra Naturstyrelsen Thy, Tommy Hansen og Mads Flinterup fra Jægerforbundet give deres syn på ulven i den danske natur.
- Grunden til, at vi holder et møde som det her er, at vi for alt i verden skal undgå at folk ender med at handle i afmagt og begå selvtægt, og dermed gør sig selv kriminelle, lød det fra Lars Hvidtfeldt, der både talte om at udfordre den nuværende lovgivning og tolke den på en måde, der ville gøre det muligt at regulere ulven, mens han som en del af Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe også kæmper for at flytte ulven fra at være et fredet bilag 4-dyr til at komme i bilag 5 i EU’s habitatsdirektiv, så man dermed kan indføre decideret jagttid på den.
- Det handler om, at vi sikkert og trygt skal kunne holde vores husdyr, fastslog Hvidtfeldt, der ikke er tilhænger af hverken ulvesikkert hegn eller vogterdyr.
- Et hegn er tungt at drifte, og samtidig har det vist sig, at det ikke altid virker 100 procent, og jeg tror heller ikke at hunde, æsler eller lamaer er løsningen. Jeg har i hvert fald hørt flere folk med mindre bedrifter snakke om at stoppe, fordi de ikke kan drifte et ulvesikkert hegn eller have vogterdyr, lød det fra viceformanden, der satte spørgsmålstegn ved, hvor mange ulve, der er plads til i den danske natur.
- Jeg tror ikke på, at der er plads til særlig mange ulve, før de giver problemer.

Kan ikke vente

Derfor var Lars Hvidtfeldt heller ikke indstillet på at følge Mads Flinterup og Jægerforbundet, som ikke mener, at man kan sammenligne ulvens levevilkår i Danmark med erfaringer fra blandt andet Norge, Tyskland og Sverige.
- Man kan ikke sammenligne de fødeøkologiske vilkår fra andre lande, så vi bliver nødt til at drage vores egne erfaringer, sagde jægeren, inden Hvidtfeldt tog ordet.
- Jeg har ikke tålmodighed til at vente og se, hvordan tingene udvikler sig i Danmark, når man hører om de problemer de har i andre europæiske lande. Debatten kører over det meste af Europa, og jeg kan ikke forsvare overfor mine medlemmer bare at vente og lave et storskalaforsøg i Danmark. Vi bliver nødt til at handle nu, fastslog han.

Masser af muligheder

Erik Poulsen er heller ikke blandt de, der har tænkt sig at vente.
- Man burde for længst have brugt den nuværende forvaltningslov, hvor der er masser af muligheder i forhold til at regulere ulven, mente ulvedebattøren, der betegnede ulven som en håndgranat i den danske natur.
- I Sverige og Tyskland indleder man jagt på ulve, der går igennem byen, og jeg mener, at man sagtens vil kunne betragte det meste af et tætbefolket land i Danmark som byzone. Det giver nogle muligheder, og der er brug for en regulering af ulven, lød det fra Erik Poulsen.
- En regulering betyder ikke, at man nødvendigvis skal skyde halvdelen af alle ulve i Danmark, men man er nødt til at gøre ulven det klart, at den ikke er ønsket alle steder. Det kan man også gøre ved at skyde med gummikugler efter den. Det vigtigste er, at man får sat grænser, for lige nu føler ulven sig ikke truet på nogen måde. Det kan man se på dens adfærd. Den skal jages, hvis den skal holdes sky, sagde Erik Poulsen, der tror på, at der render en hel del flere end de syv voksne ulve og et kuld unger, der hidtil officielt er blevet registreret.
- Som jeg ser det, kan der sagtens være 25, men det kan også være, at der kun er 15. Men der er altid nogle, der vil gå under radaren, så under alle omstændigheder er jeg sikker på, at der er flere end dem, der med sikkerhed er blevet registreret, sagde debattøren – en udtalelse, som fik Mads Flinterup til at efterlyse en objektivitet, som han generelt har savnet i ulvedebatten.

Angreb på livsstil

Mens de fire paneldeltagere fyldte størstedelen af den mere end tre timer lange aften, var der også stor spørge- og ytringslyst fra salen.
Niels Nielsen var en af de sidste, der fik mikrofonen. Han driver et hobbylandbrug med 15-20 ammekøer ved Hellum. Han startede med at takke for et fint arrangement, hvor han dog savnede en decideret ulvetilhænger og en politiker eller to i panelet.
- Jeg synes I er kommet godt omkring emnet i forhold til ulveangreb på både den ene og den anden måde. Men jeg synes, vi har glemt det vigtigste: angrebet på vores livsstil. Det er virkelig et knæk til landzonerne, hvis man fortsat bare lader stå til, konstaterede han til store klapsalver fra forsamlingen, mens Lars Hvidtfeldt nikkede.
- Du berører noget meget centralt her. Hvis man giver ulven frit spil, angriber man vores måde at drive landbrug på. Hvis man vil udvikle dansk landbrug i stedet for at afvikle, skal der gøres noget. De her en eller to håndfulde ulve fylder utrolig meget, og jeg er bange for, at man kan ende med at gøre naturen så stor en bjørnetjeneste, at vi stik imod alles intentioner mister biodiversitet frem for at skabe det, hvis ulven får plads, mens flere landmænd opgiver at drive naturpleje, sagde Lars Hvidtfeldt.

Praktisk info og god debat

Mødet blev lukket af LandboNords formand for kødkvægsudvalget, Jørgen L. Jensen, der efter afslutningen kunne se tilbage på et vellykket møde.
- Jeg synes vi fik de ting ud af mødet, vi gerne ville. Et af formålene var at orientere landmændene om, hvad der rører sig i forhold til ulvene, og hvad man konkret skal gøre, hvis man bliver berørt af ulveangreb. Samtidig synes jeg også, vi fik en god og sober debat, lød det fra formanden, der havde åbnet mødet med at feje noget af den kritik, man havde mødt op til arrangementet, af bordet.
- Jeg kunne se at nogle har kaldt det her for et lukket møde for ulvehadere, men det er det bestemt ikke. Der har været tre krav for at deltage: at man meldte sig til, at man gav 50 kroner til at dække kaffe og kage, og at man kunne føre en ordentlig tone i debatten og vise sig mere voksen en meget af debatten på Facebook vidner om, fastslog han.