Målet om at opnå god økologisk kvalitet i alle fjorde og kystvande vil helt sikkert først blive nået i 2030'erne, lyder det fra professor Brian Kronvang fra Aarhus Universitet i debatindlæg.
Glem alt om at opnå god økologisk tilstand inden 2027.
Sådan lød det tilbage i april i år fra professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Dengang sagde han, at det godt kan lade sig gøre at nå målene i vandplanerne. Ikke inden 2027, men sætter vi fuld skrue på nu, så kan vi nå det måske om 20 år.
- Sætter vi fuld skrue på nu, kan vi nå det om 20 år
Nu lyder der en nogenlunde tilsvarende melding fra Jørgen E. Olesens professor-kollega, Brian Kronvang, der også er fra Aarhus Universitet. Det sker i et debatindlæg på Altinget, som er skrevet efter, at den nye politiske aftale på landbrugsområdet er lavet, hvor netop vandmiljødelen spiller en stor rolle.
Fra Brian Kronvang lyder vurderingen, at aftalen er et stort skridt på vejen mod et fremtidigt godt vandmiljø med mindre algevækst og iltsvind.
- Men målet om at opnå god økologisk kvalitet i alle fjorde og kystvande vil helt sikkert først blive nået i 2030'erne, skriver han.
Som hans professorkollega forklarede i april, så lyder det fra Brian Kronvang, at alle de lavthængende frugter, når det kommer til kvælstofreduktioner, er plukket – på nær at en mere målrettet gødningsanvendelse er mulig.
Langsommelig sagsbehandling
En anden årsag til, at det er umuligt at nå målet om god økologisk tilstand, tilskriver Brian Kronvang tiden, det tager at gennemføre de miljøprojekter, som skal sikre kvælstofreduktioner. Det drejer sig om vådområder, minivådområder og privat skovrejsning.
- Anvendelse af EU-midler er ekstremt bureaukratisk, hvilket giver en langstrakt implementering af de kollektive virkemidler, lyder det fra professoren, der videre skriver:
- Et tilbageblik i historien viser også med al tydelighed, at der er forsinkelser i udførelsen af politiske aftaler omkring kvælstofreduktioner i landbruget. Det skyldes, at implementeringen af virkemidlerne ude i virkelighedens forvaltninger og landskab ikke kan omsætte de gode målsætninger til praktisk handling hurtigt nok. Der er mange barrierer og faldgruber, lyder det.
Han fortæller videre, at naturlige forsinkelser i landskabet også spiller en rolle.
- For eksempel er den fulde effekt af tidligere planer ikke slået helt igennem i flere områder i Limfjorden og Mariager Fjord, lyder det.
Genbesøg i 2023/24
Når det kommer til den endelige fastsættelse af, hvordan man kommer i mål med god økologisk tilstand i vandmiljøet, så er det noget, som der politisk skal besluttes ved et såkaldt genbesøg i 2023-2024. På det tidspunkt foreligger der også et resuttat af den »second opinion«, hvor internationale eksperter skal gennemgå fagligheden bag fastsættelsen af de nuværende kvælstofmål.
Genindfør randzonerne
Fra Brian Kronvang bliver der i indlægget hos Altinget hevet en gammel kending op, som han mener, at politikerne burde tage fat i, når det kommer til kvælstofreduktioner. Det gælder randzonerne, som i første halvdel af 10’erne var årsag til massiv utilfredshed i landbruget. I 2015 blev randzoneloven droppet. Siden da er der dog sket noget, mener professoren, der mener, at randzonerne bør være del af den målrettede regulering, der i dag primært består af efterafgrøder.
- Vi har i de seneste syv år forsket i at udvikle nye randzone-løsninger, som kan opfange og rense det drænvand, som før undslap fra marken under de gamle randzoner, skriver Brian Kronvang.