Debatten om den økologiske tilstand i Vejle Fjord er intens efter forrige uges begravelse af fjorden. Men det er ikke alt drænvand fra de nærliggende marker, der er fyldt med næringsstoffer. Vi har besøgt en af dem.
Man kan åbne dækslet til drænvandet ved marken. Hente en vandprøve op af drænvandet på marken, og så vil man opleve, at vandet har en let metallisk, men meget renlig smag. Det ved jeg, for jeg har selv smagt det.
Vandet bliver drænet fra Ingvar Johansens mark. I 1996 overtog han gården Steensgaard ved landsbyen Balle udenfor Bredsten, og han har 550 hektar marker, hvor han dyrker raps, spinatfrø, græs og fremavlskorn.
Og så er han meget optaget af at sikre en effektiv brug af næringsstoffer på marken, så det ikke løber ud i fjorden.
Af samme årsag har han målt indholdet af næringsstoffer i drænvandet i flere år, og det har givet ham stor glæde at konstatere, at udledningerne er minimale.
- Jeg er godt nok glad for, at jeg kan være med til at gøre Vejle Fjord ren igen. Fordi jeg sender helt rent vand ud i fjorden. Det er renere end det drikkevand, man bruger mange steder, siger Ingvardt Johansen og fortsætter:
- Vi snakker om vand, der har en kvalitet, som hvis det kom fra skove og naturområder, langt under grænseværdierne for næringsstoffer i drikkevandet, siger han.
Ikke noget hokuspokus
Måske kunne man tro, at det er noget hokuspokus, der har holdt udledningerne af næringsstoffer på det lave niveau. Men det er der ikke tale om, fortæller planteavleren.
- Det, vi har gjort, er egentlig bare nogle helt gængse landbrugsmæssige tiltag. Vi kører jo med 7-marks sædskifte. Og så nedmulder vi halm. Desuden har vi efterafgrøder, hvor vi selvfølgelig overholder de datoer, der er for, hvornår man må pløje og hvornår efterafgrøder skal være etableret, fortæller han og fortsætter:
- Det er jo ikke noget, vi selv bestemmer, at det skal være sådan. Men man må næsten gå ud fra, at det også har været med til at hjælpe, men det ved jeg jo ikke helt, for det er jo svært at sige, siger Ingvardt Johansen.
Måske kunne nogen forestille sig, at det ville være en krævende proces at lave de tiltag, som planteavleren har lavet på området. Men sådan oplever Ingvardt Johansen det ikke selv.
- Nej det synes jeg ikke. Det er jo lidt min hobby at køre med et godt planteavlssædskifte og en god omsætning i jorden, og holde det vel drænet. Det sidste, vi er gået i gang med, er præcisionslandbrug med præcisionsgødskning og så videre, siger han og fortsætter:
- Det øver vi os lidt på - jeg vil ikke sige, vi er nået i mål med det, men vi øver os på det og vi tror egentlig, vi opnår noget ved det. Men selve teknikken er også en udfordring i sig selv, altså at få det til at fungere ordentligt, så vi kan være helt sikre på, at det vi gør, det er det rigtige, lyder det fra Ingvardt Johansen.
Gik i rette med grønne aktivister
Den økologiske tilstand i Vejle Fjord har længe været omdiskuteret. Næringsstoffer, kvælstof, men også fosfor er årsagen til opbygningen af alger i fjorden, og dermed iltsvind. Der er dog ikke helt klarhed om, hvad der præcist skaber miljøproblemerne.
Det hører også med til historien, at der flere steder i fjorden er gennemført genopretningsprojekter, der har forbedret miljøtilstanden. Det gælder især i yderfjorden, har professor Mogens Flindt fra SDU tidligere fortalt DR Nyheder.