Ubegrænset adgang til alle artikler online
En kampagne fra Seges sætter fokus på, at målrettet rådgivning kan løfte mælkekvaliteten og dermed øge indtjeningen til mælkeproducenten. Det handler blandt andet om, at mælkeproducenten bliver mere proaktiv omkring mælkekvalitet.
Velplejet pels øger velfærden, og registreringer viser en ydelsesstigning på op til et kilo pr. ko pr. dag ved køer med adgang til kobørster. LMO giver her et bud på overvejelser, der er med til at sikre den rette placering.
Ifølge Sagro bliver kalvepasning nedprioriteret på mange bedrifter. Det vil man ændre på med en ny kalverådgivning.
Prisen »Årets elev« skal findes i næste måned når der er Kvægkongres i Herning. Prisen uddeles for første gang for at påskønne elevernes betydning for erhvervet.
Fodringsforsøg ved AU Foulum har vist, at køers metanudskillelse falder markant, når grovfoderandelen i foderrationen begrænses væsentligt. Metoden udfordrer dog både koens sundhed og landmandens økonomi.
Efter en række fusioner har Hypred skiftet navn til Kersia, mens man også har udvidet produktprogrammet.
Seges, Sagro og flere landmænd har sammen udviklet et dialogværktøj som skal gøre bæredygtighed konkret og gøre det til landmandens egen.
Torben Pedersen fra Mosevang vil være klimaneutral i 2024. For at lægge positivt pres på sig selv har han indgået et samarbejde med DTU og Seges, som skal inspirere ham til at blive mere bæredygtig igennem cirkulær økonomi og skabe total transparens i mælkeproduktionen for forbrugerne.
Arla har endnu ikke givet mælkeleverandørerne en oversigt over mulige tillæg til basisprisen, påpeger Landsforeningen ods af Danske Mælkeproducenter.
På Stakkehavegaard ved Vojens har man skiftet de ti år gamle malkerobotter ud med seks nye fra Gea. Efter et bedriftsbesøg i Tyskland var Anne-Dorthe og Andreas Døssing ikke i tvivl om, at det skulle være dem.
Forebyggende behandling af væske og elektrolytbalancer skal gerne startes, mens kalvene stadig har sutte- og ædelyst.
Der er skåret ind til benet uden at gå på kompromis med dyrevelfærden i det nye malkecenter ved Ulrik Lassen ved Silkeborg. Mest af alt fordi det egentlig ikke var planen, at det skulle med i 2019-budgettet.
Det er svært at sætte kroner og øre på, hvad det helt konkret har givet Ulrik Lassen, Silkeborg, at bygge en kostald med mere plads end reglerne foreskriver. Men for ham var det et must, fordi han er overbevist om, at køerne kvitterer for den ekstra plads.
Mens virus eller bakterier forårsager diarré hos kalven, er det sjældent dem, men væskemangel, der slår den ihjel.
Ligegyldigt hvor grundigt Anette Skjølstrup Larsen skrubbede og skurede, eksploderede kimtallet i mælketaxaen. Nu er problemet endelig løst.
Selvfølgelig spiller pris og effektivitet ind, når man køber malkerobotter for at optimere og udvide produktionen. Men også andre aspekter har betydning.
En foderblanding med roepiller har øget fedtprocenten i mælken samtidig med, at celletallet er faldet ved de 130 økologiske køer på Østerholt ved Hjallerup i Nordjylland.
- Der skal yderligere fart på digitaliseringen og udviklingen af DMS til gavn for kvægbrugerne, siger formanden for L&F Kvæg om stigningen fra nytår.
RYK’s årsberetning viser en markant stigning på fedt og protein.
Selvom han vidste, at han ville komme til at sidde hårdt i det, ville Bo Skovbjerg Nielsen ikke vente med at bygge, til han blev 60. Med en ihærdig indsats har det da også vist sig godt at kunne forrentes.
For mange kalveproducenter bruger vacciner, der ikke tjener sig hjem, mens antibiotikabehandling i mange tilfælde også kan tåle at blive genovervejet, vurderer dyrlæge Lene Jensen, LVK Dyrlægerne.
Der sker færre antibiotikauheld i robotbesætninger end tidligere, viser nye opgørelser fra mejerierne. Og det er vigtigt for dansk landbrugs image om, at dansk mælk er rent, siger afdelingsleder hos Seges, Per Justesen.
Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld hos de 700 køer på Abildholt ved Holstebro.
Mens de fleste har godt styr på græsarterne i deres blanding, kan man få endnu flere foderenheder ud af markerne ved at læse op på sorterne, mener Gurli Klitgaard, DLF.
Hygiejne er en væsentlig faktor, hvis man vil have sunde og stærke kalve. Og kan man gå rundt i kalvestalden i strømpesokker uden at blive svinet til, er man nået langt, konstaterer Hedegaards kvægfaglige chef.
