Sidste landbrug lukker og slukker
Blandt emnerne ved generalforsamlingen i Gefion var også fremtidsudsigterne for dansk landbrug, når gennemsnitsalderen for aktive landmænd fortsat stiger.

Jens Fredrik Demant følte sig hårdt ramt af ekspropriationer.
Der var mange emner til debat, da 167 stemmeberettigede og i alt 250 fremmødte, torsdag aften var til generalforsamling i en af landets største landboforeninger, Gefion i Sorø.
Blandt emnerne var rådighedsindskrænkning, ændring af JB-klassificering, inddragelse af landbrugsjord til såvel elkabler, gasledninger som til infrastruktur, gæsteprincippet, generationsskifte i landbruget, gennemsnitsalderen, tilgang af unge til erhvervet, og satellitovervågning.
Formand Torben Hansen var kort inde på flere af emnerne i sin beretning, men flere af medlemmerne havde også konkrete spørgsmål primært baseret på egne oplevelser fra den virkelige verden.
Bekymring for tilgang til landbruget
Elmer Jacobsen var bekymret for fremtiden for dansk landbrug:
- Jeg må konstatere, at gennemsnitsalderen for aktive landmænd fortsat er stigende. Desværre ser jeg i aften ikke ret mange unge til at tage over, og sad jeg selv her som tyveårig, og hørte alle de dystre toner, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville gå ind i erhvervet.
- Går det så stærkt med strukturudviklingen, som tilfældet er, så tænker jeg, at om ti år er der kun et landbrug tilbage. Hvem skal tage over, og hvem skal tage kampen mod myndighederne, som det sidste landbrug i Danmark?
I sit svar udtrykte Torben Hansen enighed i, at der er en kæmpe udfordring, når man ser på gennemsnitsalderen i dansk landbrug.
- Og ja, vi skal være bedre til at sælge vores erhverv. På mange måder har vi verdens bedste og sjoveste erhverv, også selvom vi arbejder mange timer og har vanskelige rammevilkår.
Formanden kiggede ud over forsamlingen og glædede sig over, at der sad nogle unge:
- Men kommer der ikke flere til, så får I sgu travlt!
Torben Hansen mente videre, at der skal snakkes nye finansierings- og ejerformer:
- Det er et must. Får vi ikke løftet og diskuteret det, står hele vores ejerform og andelsstruktur for fald. Får vi ikke lagt nogle nye spor ud, så brydes alt det ned, vi har været 200 år om at bygge op.
Det kan her nævnes, at ved det efterfølgende valg til bestyrelsen blev den 24-årige Joachim Clausen nyvalgt til bestyrelsen.
Rådighedsindskrænkning ved ændret JB
Bjørn Christensen mente, at ændret JB på en ejendom også er en rådighedsindskrænkning, der bør tages alvorligt:
- Det er ikke sjovt, når man får at vide, at ens jord ikke længere har JB 5 eller 6, men pludselig anses som værende sandjord.
- Jeg kan godt se forskel på ler- og sandjord, men den ændrede klassificering betyder, at jeg ikke længere må efterårspløje. Det har jeg gjort vrøvl over, men fået at vide, at hvis jeg ikke er tilfreds, skal jeg selv bekoste dokumentation for, at jeg har ret.
I sit svar sagde Torben Hansen, at ændrede klassificeringer ikke er en blomst fra landbrugets have, og planteavlschef Jens Ole Pedersen medgav, at regningen for dokumentation ligger på landmandens jord. Han gav endvidere tilsagn om, at Gefion vil gå ind i sagen.
Hvad bliver det næste?
En af de landmænd, der allerede har oplevet ekspropriation af sin jord, er gårdejer i Ishøj, Jens Frederik Dement, der sammen med naboer har kæmpet en sag mod Energinet.dk og nu frygtede for konsekvenser ved ledningsføringen i forbindelse med Krigers Flak.
Torben Hansen svarede, at samfundet naturligvis skal forsynes med energi, men anlæggelse af ledninger og rør skal ske på god og saglig måde, og de berørte lodsejere skal have en rimelig erstatning.
Videre slog formanden fast, at man de senere år har oplevet skærpede restriktioner i forbindelse med nye projekter:
- Eksempelvis vil man ikke erstatte vores nydræninger, og man vil, at vi skal fraskrive os gæsteprincippet. Vi ønsker ikke retssager og konflikter, men vil hellere en god dialog med blandt andre energinet.dk.