Mere end 50 kg N stiller krav til sædskifte og efterafgrøder

Det kan have flere fordele at bruge ikke-økologisk gødning på sine økologiske marker. Der følger dog en række retningslinjer med, der er beskrevet i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, når der kan dokumenteres et øget behov for og en øget import af ikke-økologisk gødning. Det skriver Seges.
I fællesskemaet via tast selv-service, skal der sættes kryds ved, at bedriften anvender muligheden for at bruge mere end 50 kg udnyttet N per ha harmoniareal i ikke-økologisk gødning. Dermed kan økologikontrollen bedre forberede det næste kontrolbesøg. Hvis bedriften alligevel ikke anvender muligheden, vil det være en god ide at sende en rettelse til fællesskemaet, lyder rådet. 
Bedriften skal kunne dokumentere et gødningsbehov på mere end 50 kg udnyttet N, og mindst de kg N man planlægger at udbringe, via en kvoteberegning i gødningskvote- og efterafgrødeskema (GKEA) eller et markplanlægningsprogram, skriver Seges på landbrugsinfo.dk.
Kravet gælder både, hvis der anvendes op til 60 og 100 kg udnyttet N i forhold til betingelserne for økologisk arealtilskud.

Krav til sædskifte og efterafgrøder
Bedriften skal også leve op til dyrkningsreglerne om frugtbarhed og reduktion af kvælstofudvaskning i sædskiftet. Således skal der være et alsidigt sædskifte, der ikke udpiner jorden eller opformerer plantesygdomme, det betyder mindst 25 procent kvælstoffikserende hovedafgrøder i sædskiftet og plantedække på alle marker om vinteren.
En mindre del af markerne kan dog undtages, hvis N-udvaskningen fra arealerne er begrænset på anden vis. For eksempel ved brug af efterafgrøder eller placering i sædskiftet, pointerer Seges.
I forhold til efterafgrøder skal de eller mellemafgrøder ske 1. og 2. efterår efter ompløjning af kløvergræs og 1. efterår efter ompløjning af 1.års kløvergræs og andre kvælstoffikserende afgrøder.
En kvælstoffikserende hovedafgrøde kan ifølge Seges være en bælgsædsafgrøde i renbestand eller i en blanding med mere end 50 procent bælgplanter. Eller kløvergræsmarker – som ikke behøver at have 50 procent kløver i blandingen.

Alternativer til efterafgrøder
Seges skriver, at efterafgrøden kan erstattes af en kvælstofkrævende vinterafgrøde, som eksempelvis vinterraps. Efterafgrøderne må i dette tilfælde gerne være med kvælstoffikserende arter. Her skal du dog bemærke, at de så ikke samtidig kan opfylde kravet til pligtige efterafgrøder. Efterafgrøder skal efterfølges af en forårssået afgrøde.
Efterafgrøderne skal etableres i det kalenderår, hvor gødningen er udbragt. Anvender du muligheden for mere end 50 kg N i ikke-økologisk gødning i planperioden 2018/2019, så skal efterafgrøderne kunne findes på de konkrete marker i efteråret 2019.    
Mellemafgrøder er et muligt alternativ til efterafgrøder. Udsåede mellemafgrøder forud for vintersæd, anbefales dog generelt ikke i et økologisk sædskifte, da den nedmuldede afgrøde mobiliserer kvælstof på et tidspunkt og i en mængde, som en efterfølgende vinterhvede eller -rug normalt ikke kan optage.
Mellemafgrøder følger som udgangspunkt reglerne for de pligtige efterafgrøder og alternativer. Der etableres vintersæd efter en mellemafgrøde. Efterslæt efter frøgræs kan bruges som mellemafgrøde, som et interessant alternativ, på arealer hvor vintersæd er mest oplagt, lyder det fra videnscentret.

Vintersæd efter græs
Hvis du som økologisk landmand har kløver- eller fodergræs er ompløjning og efterfølgende etablering af vinterraps eller vintersæd tilladt efter de generelle gødningsregler.
Seges gør opmærksom på, at man i økologivejledningen ikke er specifik omkring, hvad der kan godkendes. Fagligt vurderes det dog, at det normalt kun er rettidigt sået vinterraps, der kan optage tilstrækkeligt af det mobiliserede kvælstof efter en kløvergræsmark. Særlige forhold omkring bonitet og nedbør kan fagligt berettige etablering af vinterkorn efter kløvergræs.
Sent sået vinterkorn (ultimo oktober og senere), selv på JB-6 jord og derover, vil være følsom overfor en mild og våd vinter. Hvor vinterpløjning ifølge Seges er nødvendigt for at kunne etablere såbed til foråret, skal det gøres, når jordtemperaturen er lav.