PILOTPROJEKT Da Hallegård i februar blev reddet ud af økonomisk morads via en ny struktur med Jørgen T. Christensen og August Lund fra Cofoco i spidsen, var indsatsen baseret på en ubetinget enighed om det miljømæssige. Produktionen er nu kommet godt i gang. Det er planerne for realisering af det miljømæssigt fokus også. Eskil Nielsen, som var en af ankermændene i redningen af Hallegård, og koordinerer pilotprojektet, forklarer den fremtidige drift.

- Der ligger nu en samlet plan for Hallegård på klima og miljø til godkendelse i kommunen. Vi pin-pointer, hvad for noget jord, vi kan lægge om, så det giver mest for klimaet. Der kan være et potentiale op mod 40 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar om året. Det er ret meget i forhold til bare at lægge brak, siger han og fortsætter:

- Samtidigt opretholder vi selvfølgelig produktionsenheden og udlægger jorder til økologisk grøntsagsproduktion. Det er der masser af efterspørgsel efter. Det bliver et Eksperimentarium på den måde, at vi løbende tjekker op på klimaeffekt og biodiversitet og deler ud af vores erfaringer til så mange som muligt, der vil lave den slags projekter. 

Trækker tråde til 1800-tallet

På Hallegård vil man trække tråde fra kulturhistorien i 1800-tallet ind i klimaets tjeneste. Det handler blandt andet om at få landskabet, som det så ud i 1818, ind i klimakampen anno 2020.

- De gamle kulturlandskaber skal danne grundlag for løsning af nutidens behov i forhold til klima, økologi, biodiversitet og produktion. Det hele bliver gjort med meget enkle midler og egne kræfter ved simple reguleringer af terræn og dræn. Sådan mere teknisk går det på, at vi optimerer klimaeffekt ved selektiv udtagning af jorder til vådområder.

Eskil Nielsen mener, at det er vigtigt at man kommer i den rigtige retning, selv om der ret beset kun er tale om små skridt. For det kan ifølge koordinatoren inspirere andre.

- Som noget nyt laver vi en "klima-gør-det-selv-vejledning”, så andre, der har mod på den slags, får en opskrift, de kan bruge til at komme igennem både teknikken og sværmen af regler og regulativer. På stedet formidler vi projektet med stisystemer og information. Og planen er, at skal kunne sove en nat i et klimaprojekt. Vi laver simpelthen et shelter midt i det hele. 
Alt er baseret på privat initiativ og privat engagement. Der er rigtig mange gode folk, der er med i det her.

Interessant perspektiv

Både Jørgen T. Christensen og August Lind, der er medejere af Hallegård, er glade for de nye tiltag. 

- Det her har vi villet meget længe. Og nu kan vi med den nye struktur for alvor trække i den retning. Klimainvesteringer er en nødvendighed og kan give basis for en god økonomi i projektet her. 

Tiltagene har også skabt interesse fra andre sider. Det gælder blandt andet geolog Jørgen Bojesen-Koefod.

- Det giver et interessant perspektiv med sådan et projekt som drejebog for andre. Avanceret viden om jordprøver og analyser koges ned til noget andre kan bruge – så at sige ved et køkkenbord – hvis man vil lave klimaprojekter på egen hånd. Jeg deler meget gerne ud af min viden til den slags, siger han, mens 

Morten Pedersen fra Bornholms Torvehaller, der var med til at redde Hallegård tilføjer: 

- Klima- og miljøvinklen var afgørende for, at jeg gik med i redningen af Hallegård. Med projektet har det været både tiden og pengene værd. Det projekt, det bliver rigtig godt.

hka