Aarhus-forsker: Sag om kvælstofregnskab burde aldrig have ført til Eva Kjers afgang

Jørgen E. Olesen, forsker på Aarhus Universitet, mener, at sagen om kvælstofregnskabet i landbrugspakken fra februar 2016 blev blæst fuldstændig ud af proportioner. Eva Kjers forseelse var slet ikke stor nok til en ministerfyring, mener han.

I februar 2016 måtte Eva Kjer Hansen (V) efter en historisk regeringskrise træde tilbage som miljø- og fødevareminister. Der var således et flertal imod hende i Folketinget efter, at hun havde præsenteret et misvisende kvælstofregnskab til netop Folketinget.

Det var afsløringer i Berlingske, der fik sagen til at rulle, og den tog for alvor fart, da De Konservative gav udtryk for, at de ikke længere havde tillid til hende, som direkte følge af avisens afsløringer.

Nu står en Berlingskes mest centrale kilder fra halvandet år siden dog frem, og fortæller, at sagen efter hans mening slet ikke var berettiget til at al den opmærksom, som den fik. Aarhus-forskeren Jørgen E. Olesen har således givet et interview til Science Report, der er en nyhedsside, der behandler dansk forskning. Her fortæller han, hvordan man som forsker tackler det at havne i en mediestorm.

- Jeg var overvældet over den opmærksomhed, som sagen fik. Det, mener jeg, slet ikke, at den var berettiget til. Men jeg mistede ikke søvn på grund af den, siger Jørgen E. Olesen til Science Report. 

Småting

Over for Effektivt Landbrug uddyber Aarhus-forskeren.

- Ja, hvis du kigger på de effekter, som landbrugspakken har på miljøet, så er vi jo helt nede i småtingsafdelingen. Men det afhænger jo selvfølgelig af, hvordan du ser den her sag. Sagen var jo politisk. Så på den måde kan man sige, at det var retfærdigt nok, at den fyldte så meget, men ud fra et miljømæssigt perspektiv, så mener jeg, at det slet ikke var berettiget, at den fik så meget plads, siger Jørgen E. Olesen.

Hvad mener du om, at Eva Kjer Hansen måtte gå som minister på grund af den her sag. Var det så en overreaktion?

- Ja, hun gik jo selv. Men jeg har jo hørt på de indre rør, at det var noget mellem Rasmus Jarlov (K) og hende. Og det ved alle jo også.

- Men nej sagen isoleret set var jo ikke stor nok til, at der burde ryge en minister. Det var den da ikke. Og det havde jeg da heller ikke overhovedet set komme, siger Jørgen E. Olesen, der var den centrale kilde i den første Berlingske-historie om det misvisende kvælstofregnskab.

Et regnskab ministeren blev anklaget for at have fiflet med, så det gav et »grønt plus« på bundlinjen, selvom landmænd fik lov at bruge mere gødning.

- Nej, nej, nej, jeg stod ikke frem for at få ministeren fyret. Men jeg bliver forelagt noget, og når jeg synes, at det ikke var en ordentlig måde, at det blev fremlagt på, så skal jeg også sige det. Også selvom jeg synes, at det er småting, siger Jørgen E. Olesen. 

Berlingske-slagplan

Han lægger ikke skjul på, at han er ved at blive lidt træt af den sag, som Berlingske sidste år fik en Cavlingpris for at have afdækket.

- Det irriterer mig faktisk en lille smule, at vi hele tiden blive ved med at rippe op i den. Jeg vil rigtig gerne have den lagt bag mig. Jeg synes, der har været en fuldstændig overreaktion. Men det, der skete, var jo, at hele mediedanmark gik i selvsving i stor grad. Og jeg tror også, at det var helt bevidst fra Berlingskes side. De havde lagt en fuldstændig slagplan, så ja… Og alle andre fulgte bare med som lemminger, siger Jørgen E. Olesen.

Udover Berlingskes Cavlingpris betød sagen om landbrugspakken fra februar 2016 også, at De Konservative i Naturpakken fra foråret 2016 fik udvidet den frivillige efterafgrødeordning med 50 millioner kroner.

For Jørgen E. Olesen betød sagen, fortæller han til Science Report, at han i tiden under mediestormen modtog grove anonyme opkald.

Læs også