Eksperter: Sprøjteforbud løser ikke problemet med drikkevandet
Fokus på pesticider risikerer at skygge for de reelle udfordringer med drikkevandet, lyder det fra både forskere og vandsektor.

Professor Nina Cedergreen fra Københavns Universitet mener ikke, at et generelt sprøjteforbud vil sikre rent drikkevand. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen
Flere eksperter advarer nu mod politiske forslag om et generelt sprøjteforbud på landbrugsjord over drikkevandsressourcer. Ifølge dem risikerer indsatsen at ramme ved siden af – og overse de væsentligste kilder til forurening.
Professor Nina Cedergreen fra Københavns Universitet er blandt de skarpeste kritikere af idéen om, at et forbud mod pesticider i sig selv vil sikre rent drikkevand.For de udfordringer har man stået med i mange år, peger hun på. Og der er også blevet gjort en indsats.
- Vi har haft fokus på pesticider i 30 år, og jeg mener, at man har taget hånd om det problem. De pesticidrester, vi finder i dag, er ikke et problem, fordi de er giftige, men fordi vi har et princip om, at der slet ikke må findes rester af pesticider i vandet. Grænseværdierne for pesticider er sat ud fra, hvad vi kunne måle, da de blev reguleret - ikke hvad der er farligt, siger hun til Jyllands-Posten
Ifølge hende er pesticider kommet til at fylde uforholdsmæssigt meget i debatten. Hun peger på, at andre stoffer – herunder PFAS – udgør en væsentlig del af udfordringen, og at kun 25 procent af de udfordringer, det skaber, kan føres tilbage til landbruget.
Årelang regulering
Også professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, vurderer, at et generelt sprøjteforbud er skudt over målet.
- Der er i dag stort set ikke nogen sprøjtegifte tilbage, der udgør en risiko. Fordi vi allerede har forbudt de pesticider, der kan sive ned i jorden og gå i drikkevandet. Samtidig ved vi, at hvis et sprøjteforbud skal have en effekt, vil det først kunne virke efter 30-40 år. Og til den tid vil man stadig ikke stå med drikkevand uden nitrat. Derfor slipper man slet ikke for at rense for nitrat, siger Jørgen E. Olesen til avisen.
Fra vandsektoren lyder der også en vis skepsis over for de politiske forslag. Her peges blandt andet på, at tekniske forhold som boringernes dybde og placering i mange tilfælde har stor betydning for vandkvaliteten.
Dermed risikerer et ensidigt fokus på pesticider at flytte opmærksomheden fra de indsatser, der ifølge eksperterne i højere grad er nødvendige for at sikre rent drikkevand.







































