Mange kandidater – endnu ingen vindere

71-årige Per Dahl har endnu ikke ramt den store gevinst, siden han i 2008 skiftede Texel-fårene ud med fuldblodsheste. Dengang tvang en tvist med myndighederne om behandling af orm i en hårdt ramt fårebesætning og uenighed om MVJ-støtte, som kostede ham 130.000 kroner, ham til at starte forfra på landstedet ved Storvorde ved Aalborg.

Men selvom resultaterne lader vente på sig, er forventningerne stadig høje.

- Han rullede lige lidt rundt i strøelsen, da han var blevet født, og så var han ellers på vej hen til patten. Han er fræk og pågående, ligesom en galophest skal være. Lige da jeg så ham tænkte jeg med det samme på et gammelt billede jeg havde set. Han ligner Man o’ War på en prik, siger Per Dahl med henvisning til en af historiens største galopheste, der huserede på de amerikanske væddeløbsbaner i 1920’erne.

- Han er brølstærk, og har et kæmpe potentiale. Den eneste jeg er bange for, er om der er nogen, der kan eller vil prøve at ride ham, siger stutteri-ejeren.

Drømmen er, at en af de kraftfulde heste fra Stutteri Strandgaarden en dag vinder et af de store løb.

- Der er jo en opdrætterpræmie på 10 procent, hvis de tager en af de store sejre til flere millioner. Det er ikke sket endnu, men der er flere kandidater, lyder det selvsikkert.

Mens håbet er lysegrønt og luften tyk af idyl, som han står der i indhegningen og nusser en af sine heste på halsen til lyden af havets brusen, er virkeligheden dog knap så lyserød.

Den seneste af de potentielle champions blev solgt for blot 20.000 kroner – ikke nok til at gå i nul i forhold til prisen for at opdrætte den.

- Jeg burde have haft 100.000 for den. Den er næsten perfekt, men det kan være svært at finde købere på det danske og skandinaviske marked. Mit store problem er, at jeg er blevet en fattigrøv. Hvis jeg havde haft pengene til at tage til Deauville i Frankrig, tror jeg, tingene havde set anderledes ud. Der er potentialet til at sælge til de store, men der er samtidig ikke garanti for, at man sælger noget. Den risiko har jeg ikke råd til at løbe, forklarer Per Dahl.

Da Per Dahl for små 10 år siden vendte tilbage til de heste, han havde brugt megen af sin ungdom på at ride til, var det et valg mellem islændere eller fuldblodsheste. I sidste ende blev det udsigten til hurtigere fortjeneste, der vandt.

- I den situation jeg stod i, var fuldblods det mest oplagte bud. Jeg startede helt fra bunden, og man kan hurtigere lave en omsætning på fuldblodsheste end islændere. Man kan anskaffe en afdanket galophest til rimelige penge, mens man kan sælge dem som etårige. En islænder skal være mindst fem år. Samtidig kan man få fat i en rimelig god avlshoppe for 3.000 kroner, mens man skal op omkring 50.000 for en tilsvarende islænder, fortæller Per Dahl, der har både avlshingst og -hopper i egen stald.

- Men selvom økonomien ikke har været helt som håbet, så bærer arbejdet med hestene heldigvis lønnen i sig selv, konstaterer han.

Fuldblodsheste anses af mange som uregerlige og svære at styre. Derfor har Per Dahl også udviklet sin egen specielle teknik til at komme overens med dyrene.

- Det kræver stor tålmodighed og ikke mindst vedholdenhed at have med fuldblodsheste at gøre. Men det nytter ikke at begynde at kæmpe med dem, for så ved jeg udmærket, hvem, der er størst og stærkest. Derfor har jeg fra start af prøvet at gøre mig til den lille, så de ikke føler sig truet. Det betyder, at jeg kan gøre sådan her i dag, siger han og stiller sig pande til pande med en af hestene på marken.

- Det er langt fra alle, der kan det, og det har bestemt gjort indtryk på nogle igennem tiden. Det var blandt andet sådan, at jeg fik vores avlshingst forærende. Fordi ejeren kunne lide, hvad han så her, fortæller stutteriejeren, der oprindelig er uddannet herregårdsjæger. Siden har han også kunne skrive dambrug og fåreavl på cv’et.

Sidste år solgte Strandgaarden Galop Stutteri 11 heste