Banebrydende analyse om kvælstofudledning

En analyse, DHI har foretaget i Karrebæk Fjord, bekræfter hypotese om årstiders betydning for kvælstofudledningen, og det vækker tilfredshed i landbrugskredsene.

En ny analyse fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI) sætter nu alvorlige spørgsmålstegn ved, hvor meget kvælstof det er nødvendigt at reducere med, før man samtidig reducerer algevæksten i en fjord, og altså dermed kan opnå den gode økologiske tilstand, som det er påkrævet i vandplanerne.

Analysen beskæftiger sig med Karrebæk Fjord ved Næstved. Her har man via modelberegninger regnet sig frem til, at man med en beskeden reduktion på 41 tons kvælstof alene i perioden mellem maj og juli kan få næsten samme effekt, som man har ved at reducere de 325 tons kvælstof årligt over hele året, som det er planen for Karrebæk Fjord i vandplanerne i dag.

- Så en relativt lille reduktion på det rigtige tidspunkt ser ud til at bringe klorofylmængden ned i den periode, hvor vi gerne vil have den ned, nemlig i sommermånederne, forklarer Jesper Goodley Dannisøe, seniorprojektleder i DHI, der hos VKST i Sorø præsenterede konklusionerne af analysen.

 

Nyt fokus på området

DHI’s analyse er bestilt af Østlige Øers Landboforeninger og Landbrug & Fødevarer i fællesskab. Fra formanden for Østlige Øers Landboforeninger, Povl Fritzner, lyder det, at man herfra længe har tænkt over, at der må være en sammenhæng mellem, hvornår på året man reducerer kvælstof, og hvilken effekt det har på fjordene.

I netop oplandet til Karrebæk Fjord frygter man for konsekvenserne af, at udledningen af kvælstof til fjorden skal reduceres med 26 procent i vandområdeplanerne. Der bliver i dag udledt cirka 1.250 tons kvælstof i Karrebæk Fjord, og det tal skal altså reduceres med 325 tons.

Ifølge Povl Fritzner er resultatet af analysen dog banebrydende og må betyde, at der kommer nyt fokus på området, hvor kvælstof fra landbruget er gjort til hovedsynder, når det kommer til vandmiljøet.

- Det her minder lidt om dengang, fodboldlandsholdet blev europamestre i 1992. Det var der ingen, der troede kunne lade sig gøre. Her har man troet, at landbruget var nogle svin, der forurenede, men det er vi altså ikke, påpeger Povl Fritzner i en kommentar til den nye analyse.

Læs mere i LandbrugØst i uge 36, der allerede nu er på nettet – klik her.

Læs også