Kommuner skal vedligeholde vandløb under vej
Landbrug & Fødevarer har vundet en vigtig principsag, som betyder, at kommuner og ikke landmænd skal vedligeholde rørlagte vandløb under offentlig vej.
Et af vores landmandsmedlemmer på Fyn, mælkeproducent Anders Nielsen, er blevet pålagt af sin kommune, at vedligeholde den del af et vandløb, der løber i rør under en offentlig vej.
Kommunen var af den overbevisning, at landmanden skulle stå for vedligeholdelsen og betale udgifterne til det.
Men Landbrug & Fødevarer har sammen med Centrovice ment, at Naturstyrelsen og kommunerne tolkede loven forkert. Derfor har Landbrug & Fødevarer taget sagen op og hjulpet Anders Nielsen på Fyn med at klage over kommunen. Sagen har været længe undervejs, men nu har Miljø- og Fødevareklagenævnet givet os ret i klagen og afgjort, at det er kommunerne selv, der som vejmyndighed skal vedligeholde drænene under deres veje.
Det er en rigtig vigtig sejr. Vi har kæmpet længe for at få kommunerne til at tage ansvar og sikre den vedligeholdelse af vandløbene, som de har pligt til.
Afgørelsen kommer til at have stor værdi for mange andre landmænd, da den vil danne præcedens for lignende sager.
I nogle kommuner har den forkerte praksis været fulgt i årevis.
De offentlige veje kan være brede flersporede veje, og derfor kan udgifterne til rensning og vedligeholdelse af drænene løbe op i flere hundredetusinde kroner.
Sagens kerne er, at Vandløbsloven siger, at det er bredejeren, altså den lodsejer, der har ejendom direkte ned til vandløbet, der har vedligeholdelsespligten. Spørgsmålet har så været, om kommunen er bredejer i lovens forstand på den vandløbsstrækning, der løber under vejen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet Landbrug & Fødevarer ret i vores udlægning af loven, og derfor har vi nu fået fastslået, at det er vejmyndigheden og dermed kommunerne, der er bredejere, når et vandløb løber under en offentlig vej. Vedligeholdelsespligten af dræn under en vej er derfor kommunens.
I den konkrete sag skal kommunen nu tage stilling til, om den vil acceptere afgørelsen, eller om kommunen vil indbringe sagen for domstolene. Vi håber selvfølgelig, at kommunen accepterer afgørelsen, så vi ikke skal ud i et nyt langt tovtrækkeri i denne sag. Det kan vi ikke være tjent med.
