På førstedagen af Danmarksmesterskaberne i pløjning dystede landbrugseleverne om titlen, ligesom stubjordsmestrene blev fundet.
Danmarksmesterskaberne i pløjning blev fredag indledt på Kragerup Gods nord for Slagelse, der således udgjorde rammerne om det første DM-stævne på sjællandsk jord i 15 år.
I de forskellige kategorier var alt dog som det plejer, og jyderne klarede sig bedst i både skolepløjningen og i stubjordsdysten.
Blandt de fem hold i skolepløjningen var det således de tre jyske hold, der
sluttede på de tre øverste pladser. De to hold fra Nordjyllands Landbrugsskole,
Team Lundbæk, blev nummer et og to, mens Grindsted Landbrugsskole blev nummer
tre. Landbrugsskolen Sjælland blev nummer fire og Dalum Landbrugsskole sluttede sidst.
Ved det officielle DM blev der fredag flækket og pløjet på
stubjord med såvel standardplov og vendeplov, mens der skal pløjes i grønjord i
dag, lørdag, hvor også veteranpløjerne og hestepløjerne skal i aktion.
Her er top 3 i stubjordskonkurrencen.
Standardplove, junior:
1. Martin Velling Lindberg, Hobro, 107,00 point
2. Rasmus Hindsgavl, Årslev, 85,25 point
3. Simon Nielsen, Skals, 77,50 point
Standardplove, senior:
1. Flemming Thorsager, Give, 108,25 point
2. Peter Lindberg Nielsen, Hobro, 104,00 point
3. Henrik Bovbjerg, Lemvig, 102,75 point
Vendeplove, junior:
1. Bertel Bovbjerg, Erslev, 113,75
2. Rasmus Jacobsen, Kjellerup, 81,50 point
3. Rasmus Pedersen, Holstebro, 79,25 point
Vendeplove, senior:
1. Søren Korsgaard, Holstebro, 112,00 point
2. Jesper Madsen, Odder, 111,75 point
3. Kristian Østergaard, Nykøbing Mors, 97,00 Point