Væksten er eksplosiv for irsk kartoffelavlerfamilie, der har stor succes med produktionen af chips direkte fra gården i en gammel lagerhal
- Når du skal med herind, så må du ikke tage billeder.
Ingen laver chips som os, og sådan skulle det gerne fortsætte.
Sådan lyder det fra den 35-årige irske kartoffelavler Tom
Keogh, inden han åbner dørene ind til den chipsfabrik, som han i 2011 har
startet op på den gård, som han driver sammen med sin familie i Oldtown 20
kilomenter nord for Dublin. En gård, som familien Keogh har drevet landbrug på i
200 år, og som man i øjeblikket hvert år dyrker 15.000 tons kartofler på.
Selve chipsfabrikken er bygget i en gammel lagerhal, som
blev bygget i 60’erne, og som tidligere blev brugt til at lagre kartofler. Det
kostede omkring 10 millioner kroner at sætte fabrikken op i den gamle bygning.
Da Tom Keogh åbner dørene til fabrikken, bliver man mødt
med lyden af sydende solsikkeolie, der giver et højt hvæs, hver gang 50 kg snittede
kartofler ryger ned i gryden. Her ligger de i otte minutter, til de blive
sprøde. Herefter pilles chipsene op af olien af en mand med et net, og køres så
igennem en maskine, hvor de tørres.
Ved enden af et lille transportbånd står to kvinder, som
ved håndkraft sorterer de chips fra, som hænger sammen, og som skal kasseres.
Så krydres chipsene i en ny maskine, pakkes i poser, og så er de klar til at
blive sendt ud i verden.
Eksportsucces
Tom Keogh anvender udelukkende kartofler fra egen
produktion til sine chips, og han eksporterer sine chips til 14 lande. Chipsene
er på markedet i lande som USA, Kina og Tyskland. På hjemmemarkedet i Irland
sidder han på fem procent af markedet.
Han fortæller, at grunden til, at han begyndte at lave
chips, var, at han i 2006 kunne se, at kartoffelpriserne samt forbruget af
kartofler var begyndt at falde.
- Vores salg var begyndt at falde, og jeg fik så den idé,
at vi skulle eksportere kartofler til USA for at dække det fald. I USA er der
42 millioner irsk-amerikanere, og de vil alle sammen købe irske kartofler,
fortæller han.
Han peger på den særlige røde irske »rooster«-kartoffel,
der er meget melet, og som amerikanerne ikke kan få derhjemme.
- Vi begyndte så at indlede dialog med forskellige
distributører, men her fandt vi så ud af, at det var umuligt at eksportere
kartofler til USA. Kartofler er simpelthen forbudt at importere i USA,
fortæller Tom Keogh.
Lav dem færdig selv
Efter samtaler med embedsmænd i både de irske og
amerikanske landbrugsministerier fik han dog det råd, at hvis han vil
eksportere til USA og omgå importforbuddet, så skal han selv forarbejde
kartoflerne til færdige fødevarer.
- Det fik mig til at tænke. Skulle vi seriøst gøre noget
ved eksport, så skulle vi gøre noget anderledes. Ud af ting som jeg mente, at
vi kunne finde på, var chips på toppen af listen, siger han.
Han forklarer, at det blandt andet skyldes, at når man
skal lave chips, så kan kartoflerne ligge på lager i op til et år, før de
bliver brugt. Samtidig så han, at salget af luksuschips var begyndt at stige i
UK og Irland.
- Men jeg vidste intet om chips på det tidspunkt. Absolut
intet. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg elskede at spise dem.
- Og skulle vi ind på markedet, så var det ikke nok, at vi
lavede en standardvare. Vi var nødt til at lave et kvalitetsprodukt. Vi var
nødt til at lave »über«-chipsen, lyder det.
Rejste rundt i verden
Tom Keogh fortæller, at for at finde ud af, hvordan man
laver chips, rejste han rundt i verden, hvor han var i både New Zealand,
Skandinavien, USA og i flere andre europæiske lande. Den første maskine til at
koge chipsene i, købte han af Amish-folket i Pennsylvania i USA i 2010.
- Det tog mig fire år at finde ud af at lave chips, men så
kunne jeg det også. Det næste skridt var så at få finansieringen på plads, og her
lykkedes det at få overtalt banken til at være med, siger han.
Han startede i 2011, men solgte dog i flere måneder ingen
chips overhovedet. Han havde sat prisen 25 procent højere, end hvad
konkurrenterne sælger chips for, da det var nødvendigt for at få tingene til at
løbe rundt i produktionen af hans luksuschips.
Lokalt supermarked
Først da det lokale supermarked købte nogle chips fra
familien Keogh, kom der gang i det. Det viste sig nemlig at være
indgangsbilletten ind til en national supermarkedskæde.
- Vi var meget heldige. Herefter begyndte vi at hyre flere
mennesker. Folk kunne smage, at vores produkt var en bedre kvalitet, og de var
derfor villige til at betale mere for varen, siger Tom Keogh, der i dag har 27
ansatte i sin chipsfabrik.
Han fortæller, at firmaet har vundet utallige
smagstest-konkurrencer, og i dag er Keoghs chips repræsenteret i alle irske
supermarkedskæder.
- At vi i dag har fem procent af det irske marked er en
helt utrolig succes for vores firma. Min oprindelige forretningsplan var ikke
nær så stor. Og vi vokser stadig meget. Især på eksport. I Tyskland har vi for
eksempel lige lavet en stor aftale, som gør, at vi fra marts næste år er der i
hele landet, siger Tom Keogh.
- Og så er vi også lige kommet ind i Kina. Her er
produkter som vores inden for højkvalitetsmad stærkt voksende. Så når vi kommer
fra grønne Irland, så står vi rigtig stærkt derovre, siger han videre.
Den distributør, som i første omgang forklarede ham, at
det var umuligt for ham at eksportere kartofler til USA, er i dag hans største
kunde i USA.
Omsætningen i hans chipsbutik rammer i år 4,5 millioner euro,
33,5 millioner kroner, vurderer han.
- Det tal er jeg efter 3,5 år rigtig godt tilfreds med,
siger han.
Han tør ikke komme med et bud på, hvad omsætningen er
næste år.
Havde overlevet uden chips
Udover chipsproduktionen har familien Keogh også et stort salg
af friske kartofler til de irske supermarkeder.
- Og ja, vores forretning havde overlevet, selvom vi ikke
havde lavet chips. Men det havde været svært. Meget svært, og det er det stadig,
fortæller Tom Keogh om de yderst svingende kartoffelpriser, der i 2013 og 2014
bød på meget lave priser.
Her fik han kun 80 euro pr. ton (cirka 600 kroner) for
sine kartofler, hvor 2012 havde budt på priser på 500 euro pr. ton (3.730
kroner).
- Chipsforretningen hjælper helt klart til at klare
udsvingene. Men hvor stor den forretning kan blive, det ved jeg ikke. Men
eksportmarkederne er virkelig interessante. Irland er et meget lille land med
fire millioner mennesker. Tyskland har 80 millioner mennesker. De oversøiske
markeder er altså vældig interessante for os. Men der er ingen tvivl om, at
vores potentiale er enormt, siger Tom Keogh.
På det tidspunkt står han foran maskinen, der pakker de
krydrede og færdige chips i poser.
- Her må du godt tage et billede, lyder det.