Chips sender kartoffelavlers forretning mod skyerne

- Når du skal med herind, så må du ikke tage billeder. Ingen laver chips som os, og sådan skulle det gerne fortsætte.

Sådan lyder det fra den 35-årige irske kartoffelavler Tom Keogh, inden han åbner dørene ind til den chipsfabrik, som han i 2011 har startet op på den gård, som han driver sammen med sin familie i Oldtown 20 kilomenter nord for Dublin. En gård, som familien Keogh har drevet landbrug på i 200 år, og som man i øjeblikket hvert år dyrker 15.000 tons kartofler på.

Selve chipsfabrikken er bygget i en gammel lagerhal, som blev bygget i 60’erne, og som tidligere blev brugt til at lagre kartofler. Det kostede omkring 10 millioner kroner at sætte fabrikken op i den gamle bygning.

Da Tom Keogh åbner dørene til fabrikken, bliver man mødt med lyden af sydende solsikkeolie, der giver et højt hvæs, hver gang 50 kg snittede kartofler ryger ned i gryden. Her ligger de i otte minutter, til de blive sprøde. Herefter pilles chipsene op af olien af en mand med et net, og køres så igennem en maskine, hvor de tørres.

Ved enden af et lille transportbånd står to kvinder, som ved håndkraft sorterer de chips fra, som hænger sammen, og som skal kasseres. Så krydres chipsene i en ny maskine, pakkes i poser, og så er de klar til at blive sendt ud i verden. 

Eksportsucces

Tom Keogh anvender udelukkende kartofler fra egen produktion til sine chips, og han eksporterer sine chips til 14 lande. Chipsene er på markedet i lande som USA, Kina og Tyskland. På hjemmemarkedet i Irland sidder han på fem procent af markedet.

Han fortæller, at grunden til, at han begyndte at lave chips, var, at han i 2006 kunne se, at kartoffelpriserne samt forbruget af kartofler var begyndt at falde.

- Vores salg var begyndt at falde, og jeg fik så den idé, at vi skulle eksportere kartofler til USA for at dække det fald. I USA er der 42 millioner irsk-amerikanere, og de vil alle sammen købe irske kartofler, fortæller han.

Han peger på den særlige røde irske »rooster«-kartoffel, der er meget melet, og som amerikanerne ikke kan få derhjemme.

- Vi begyndte så at indlede dialog med forskellige distributører, men her fandt vi så ud af, at det var umuligt at eksportere kartofler til USA. Kartofler er simpelthen forbudt at importere i USA, fortæller Tom Keogh.

Lav dem færdig selv

Efter samtaler med embedsmænd i både de irske og amerikanske landbrugsministerier fik han dog det råd, at hvis han vil eksportere til USA og omgå importforbuddet, så skal han selv forarbejde kartoflerne til færdige fødevarer.

- Det fik mig til at tænke. Skulle vi seriøst gøre noget ved eksport, så skulle vi gøre noget anderledes. Ud af ting som jeg mente, at vi kunne finde på, var chips på toppen af listen, siger han.

Han forklarer, at det blandt andet skyldes, at når man skal lave chips, så kan kartoflerne ligge på lager i op til et år, før de bliver brugt. Samtidig så han, at salget af luksuschips var begyndt at stige i UK og Irland.

- Men jeg vidste intet om chips på det tidspunkt. Absolut intet. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg elskede at spise dem.

- Og skulle vi ind på markedet, så var det ikke nok, at vi lavede en standardvare. Vi var nødt til at lave et kvalitetsprodukt. Vi var nødt til at lave »über«-chipsen, lyder det.

Rejste rundt i verden

Tom Keogh fortæller, at for at finde ud af, hvordan man laver chips, rejste han rundt i verden, hvor han var i både New Zealand, Skandinavien, USA og i flere andre europæiske lande. Den første maskine til at koge chipsene i, købte han af Amish-folket i Pennsylvania i USA i 2010.

- Det tog mig fire år at finde ud af at lave chips, men så kunne jeg det også. Det næste skridt var så at få finansieringen på plads, og her lykkedes det at få overtalt banken til at være med, siger han.

Han startede i 2011, men solgte dog i flere måneder ingen chips overhovedet. Han havde sat prisen 25 procent højere, end hvad konkurrenterne sælger chips for, da det var nødvendigt for at få tingene til at løbe rundt i produktionen af hans luksuschips.

Lokalt supermarked

Først da det lokale supermarked købte nogle chips fra familien Keogh, kom der gang i det. Det viste sig nemlig at være indgangsbilletten ind til en national supermarkedskæde.

- Vi var meget heldige. Herefter begyndte vi at hyre flere mennesker. Folk kunne smage, at vores produkt var en bedre kvalitet, og de var derfor villige til at betale mere for varen, siger Tom Keogh, der i dag har 27 ansatte i sin chipsfabrik.

Han fortæller, at firmaet har vundet utallige smagstest-konkurrencer, og i dag er Keoghs chips repræsenteret i alle irske supermarkedskæder.

- At vi i dag har fem procent af det irske marked er en helt utrolig succes for vores firma. Min oprindelige forretningsplan var ikke nær så stor. Og vi vokser stadig meget. Især på eksport. I Tyskland har vi for eksempel lige lavet en stor aftale, som gør, at vi fra marts næste år er der i hele landet, siger Tom Keogh.

- Og så er vi også lige kommet ind i Kina. Her er produkter som vores inden for højkvalitetsmad stærkt voksende. Så når vi kommer fra grønne Irland, så står vi rigtig stærkt derovre, siger han videre.

Den distributør, som i første omgang forklarede ham, at det var umuligt for ham at eksportere kartofler til USA, er i dag hans største kunde i USA.

Omsætningen i hans chipsbutik rammer i år 4,5 millioner euro, 33,5 millioner kroner, vurderer han.

- Det tal er jeg efter 3,5 år rigtig godt tilfreds med, siger han.

Han tør ikke komme med et bud på, hvad omsætningen er næste år.

Havde overlevet uden chips

Udover chipsproduktionen har familien Keogh også et stort salg af friske kartofler til de irske supermarkeder.

- Og ja, vores forretning havde overlevet, selvom vi ikke havde lavet chips. Men det havde været svært. Meget svært, og det er det stadig, fortæller Tom Keogh om de yderst svingende kartoffelpriser, der i 2013 og 2014 bød på meget lave priser.

Her fik han kun 80 euro pr. ton (cirka 600 kroner) for sine kartofler, hvor 2012 havde budt på priser på 500 euro pr. ton (3.730 kroner).

- Chipsforretningen hjælper helt klart til at klare udsvingene. Men hvor stor den forretning kan blive, det ved jeg ikke. Men eksportmarkederne er virkelig interessante. Irland er et meget lille land med fire millioner mennesker. Tyskland har 80 millioner mennesker. De oversøiske markeder er altså vældig interessante for os. Men der er ingen tvivl om, at vores potentiale er enormt, siger Tom Keogh.

På det tidspunkt står han foran maskinen, der pakker de krydrede og færdige chips i poser.

- Her må du godt tage et billede, lyder det.