Dansk bronze ved VM

Jens Iversen fik bronzemedalje ved weekendens VM i pløjning

Det blev til en tredjeplads for Jens Iversen, Mors, der i weekenden repræsenterede Danmark ved VM i pløjning.

Efter første dag i stubjord lå Jens Iversen på en delt andenplads med to konkurrenter lige efter irske Eamonn Tracy, der var regerende verdensmester.

Men ireren var ikke til at slå og efter grønjorden i går, endte han på 405 point mod andenpladsens 394,5 point og Jens Iversen med 381 point.

 

Femteplads for vendeplov

I vendeplovsklassen kom Søren Korsgaard stærkt tilbage i går, efter at han var endt på en tiendeplads i lørdags.

Arbejdet i grønjorden sendte ham op på en tredjeplads og det betød, at han endte på en femteplads i den samlede afgørelse.

Vendeplovsklassen blev vundet af skotske Andrew Mitchell Senior med 447,5 point.

 

Læs også