Booster vårbygdyrkning

- Der er flere grunde, først og fremmest er lovgivningen med MFO-kravene nu ved at stramme så meget til, at man så at sige ikke kan betale sig fra at have vårbyggen med i sædskiftet, fortæller planteavlskonsulent Hanne Pontoppidan fra den fynske rådgivningsvirksomhed Centrovice.

Hanne Pontoppidan skal koordinere og være tovholder for projektet »Vårbyg i fokus«, der, organiseret som en erfagruppe, vil fokusere på vårbygdyrkning i 2016. Centrovice har tidligere haft et lignende projekt for at optimere rapsdyrkningen blandt sine medlemmer.

Bekæmper græsukrudtet

Ifølge Hanne Pontoppidan er der mange grunde til at give vårbygdyrkningen et boost.

Dels er der stigende udfordringer med græsukrudt i de anstrengte sædskifter med vinterafgrøder.

- Med flere vårafgrøder i sædskiftet har man gode muligheder for at komme især væselhale til livs, når man om foråret effektivt kan ødelægge alle de planter, der blev bragt til spiring i efteråret, forklarer Hanne Pontoppidan.

Væselhaleplanter, der spirer frem om foråret vil ikke kunne sætte frø, da planten kræver en periode med kuldepåvirkning for at sætte frø.

Hveden bliver dyr at dyrke

Sidst, men ikke mindst, kan der være en driftsøkonomisk grund til at erstatte vintersæd med vårbyg.

- For at holde samme dækningsbidrag i vinterhvede, skal man kunne høste 15 til 20 procent flere hkg end i vårbyg. Alene fordi der er flere omkostninger forbundet med hvededyrkning end vårbyg. Og da i særdeleshed, hvis netop græsukrudtet er blevet et stort problem, fordi ukrudtsmidlerne hertil er blevet dyre, forklarer Hanne Pontoppidan.

Vårbyg på svær lerjord

Den fynske planteavlskonsulent forventer især, at det bliver det gode planteavlshåndværk, der skal fokuseres på i erfa-gruppen »Vårbyg i fokus«.

- Især på de stærkere jordtyper er der mange, der på forhånd mener, det nærmest er umuligt at dyrke vårbyg, og her er det, vi gerne vil vise nogle eksempler frem fra folk, der faktisk høster fantastiske udbytter i vårbyg. Dem skal vi lære noget af, siger Hanne Pontoppidan.

- Vårbyg er en meget følsom afgrøde over for strukturskader. Hvor det er muligt, er det da en fordel, at jorden er efterårs- eller vinterpløjet. Men afgørende er det, at man er der på dagen, hvis det skal lykkes at få topudbytter. Det gælder også i pløjefri systemer, hvor der ofte er et højere indhold af organisk stof i jorden.

Gødskningsstrategi

Hanne Pontoppidan mener, at det er muligt at opnå samme eller bedre dækningsbidrag i vårbyg, hvis hvedeudbyttet er omkring 8,5 tons pr. hektar. Ikke mindst fordi vårbyggen er billigere at dyrke.

Den første mødedag, der bliver en slags teoretisk opstart, arrangeres i slutningen af februar. Her gennemgås en række forhold, for eksempel at lære folk at holde sig fra jorden, selv om naboen er kørt i marken.

- Vi vil også gennemgå gødskningsstrategierne, herunder mulighederne med at blande en del af gødningen i udsæden og placeret gødning.

Hanne Pontoppidan vil i forbindelse med de efterfølgende dage i forløbet sørge for at arrangere besøg hos planteavlere, der tidligere har opnået meget høje udbytter i vårbyg, med henblik på at lære af dem.