Sådan kan man optimere planteavlen

L&F’s såkaldte Mini Taks Force er klar med nye opdaterede anbefalinger til, hvordan politikere og erhvervet selv kan forbedre planteavlernes indtjening.

I foråret 2014 anbefalede de på det kraftigste, at de reducerede kvælstofnormer skulle ophæves, og der skulle sættes målrettet ind med reguleringen af kvælstof, hvis planteavlernes indtjening skulle forbedres.

Anbefalingen var en af 10 anbefalinger til, hvordan man skaber mere vækst i planteproduktionen herhjemme fra Landbrug & Fødevarers såkaldte »Mini Task Force Planteproduktion«. Her havde organisationen bedt et udvalg af aktører fra de brancher, der omgiver planteproduktionen, om at give gode råd om, hvordan planteavlerens indtjening forbedres.

I dag er de reducerede kvælstofnormer som bekendt godt på vej til at blive udfaset, og optimismen om en øget indtjening i planteavlen er steget markant.

Det kan dog stadig blive endnu bedre, hvis det står til medlemmerne i Mini Task Force. Udvalget har for nyligt på ny holdt møde. På mødet blev der gjort status over, hvordan det var gået med de 10 anbefalinger siden foråret 2014, og hvad der stadig kan gøres noget ved for at forbedre planteavlernes indtjening i fremtiden.

Jordfordeling

Fra Landbrug & Fødevarers direktør, Flemming Nør-Pedersen, der er formand for udvalget, lyder det, at et af de steder, hvor der måske kan være et endda trecifret millionbeløb at hente for planteavlen, er, hvis politikerne gør det lettere for landmænd frivilligt at lave jordfordeling, så de hver især får deres jordlodder til at ligge mere hensigtsmæssigt i forhold til at opnå en bedre landbrugsmæssig udnyttelse.

Udvalget holder således fast i en anbefaling, som man også havde i sin oprindelige rapport fra 2014. Her foreslår man jordfordeling uden tinglysningsafgift, da afgiften reelt er en omkostning, der bremser for, at jordfordelingen finder sted.

- Man kan jo spørge sig selv, hvorfor den her jordfordeling ikke finder sted i et større omfang på markedsvilkår af sig selv, når det kan være så indlysende en god forretning, siger Flemming Nør-Pedersen, der selv svarer på sit spørgsmål:

- En af grundene er helt klart, at der er nogle omkostninger forbundet med at lave jordfordeling. Der er for eksempel omkostninger til det offentlige, men der kan også være nogle problematikker i forhold til dem, der har lånt penge ud til ejendommene, når man skal have byttet rundt på noget jord.

- Samtidig er der også brugerbetaling til Miljø- og Fødevareministeriets eget kontor i Tønder, hvor der ellers sidder nogle meget dygtige mennesker, der arbejder med jordfordeling i forbindelse med natur- og miljøprojekter, siger Flemming Nør-Pedersen.

Opkøb jord fra landmænd

Mini Task Force anbefaler derfor, at man fra politisk hold opprioriterer jordfordeling.

Olien, der ifølge L&F-direktøren kunne få jordfordelingen til for alvor at glide, var eksempelvis hvis en landmand, der er på vej på pension og er ved at ophøre med sin bedrift, får sin jord opkøbt, og man herefter lader hans jord indgå i puljen ved en jordfordeling. Noget af jorden kunne måske så også gå til naturprojekter.

- Gør det her til et vækstfremmende eller effektivitetsfremmende initiativ. Det er jo ren win-win for alle. Man får fjernet noget unødvendig kørsel, sænket landmændenes omkostninger og samlet jorderne på en god måde. Og så forbedrer det også landmændenes driftsøkonomi, siger Flemming Nør-Pedersen.

Bedre ledelse

Over for landmændene selv er der dog også steder, hvor Mini Task Force anbefaler, at der via forbedringer kan ligge gevinster og gemme sig.

Det drejer sig især om management og ledelse.

- Seges har lavet analyser, der viser, at der stadigvæk er nogle forskelle på de enkelte bedrifter på udbytte og produktionsomkostninger, og i sidste instans i økonomiske resultater. Nogle af forskellene kan der gives fornuftige forklaringer på, for eksempel hvilken jord man har, teknologi og så videre, men det ser også ud til, at der nogle steder er et potentiale for at gøre det bedre driftsmæssigt, siger Flemming Nør-Pedersen.

Han fortæller, at med de rammevilkår, som man i Danmark har til at producere fødevarer under, så er man som planteavler nødt til at være rigtig skarp.

- En af de ting, som man kan kigge på som planteavler er eksempelvis, om der er nogle it-systemer derude, som man kan bruge, men som man ikke har taget i tilstrækkelig anvendelse. Er der nogle mobile værktøjer, som man kan bruge, når man sidder ude på traktoren, som eksempelvis kunne give en noget data, som man kunne bruge? Det kunne jo være, der var et hjørne af ens mark, som det slet ikke kan betale sig at dyrke, siger L&F-direktøren, der fortæller, at man i Mini Task Force altså anbefaler, at planteavlerne tænker endnu mere i kroner og øre frem for i tons.

Læs også