LMB flytter til Jylland

Pr. 1. april er LMB Danmark, der importerer CLAAS landbrugsmaskiner, officielt flyttet til Snoghøj ved Fredericia

Med flytningen fra den nuværende adresse i Brøndby til Fredericia bringer LMB Danmark sig tættere på størstedelen af sine kunder og forhandlere, og får samtidig mulighed for at optimere nogle interne arbejdsgange.

- Igennem flere år har en stor del af medarbejderne hos LMB har været bosiddende vest for Storebælt, dels fordi de er rekrutteret ud fra kompetencer frem for bopæl, men også fordi det er naturligt, at vores folk er tæt på flertallet af kunder og forhandlere, hedder det i en pressemeddelelse.

Med flytningen til Fredericia vil LMB-kontoret blive et mere naturligt samlingspunkt for medarbejderne, og samtidigt vil der på firmaets nye bopæl være faciliteter til at holde møder og kurser for forhandlere.

Bedre forhandlerservice

I forbindelsen med flytningen sker der enkelte ændringer i personalegruppen.

I bogholderiet er ansat Gitte Skovsende, hvor hun blandt andet vil tage sig af kontakten til forhandlere og leverandører, samt varetagelse af forskellige personalefunktioner. Desuden er ansat Annemarie Pedersen i Claas forhandler supportteam, hvor hun primært overtager opgaver relateret til forhandlerbackup og logistik på alle Claas produkter.

Ifølge LMB Danmark medfører opstarten i Fredericia den ændring, at tre medarbejdere samles i et Forhandler Supportteam, hvilket fremover vil sikre forhandlerne en bedre service, hedder det fra LMB Danmark.

Læs også