Vestre Landsret henviser til menneskerettighederne i langstrakt sag mod landmand, der så sig nødsaget til at tage loven i egen hånd
En landmand skal tilgodeses i retssystemet, hvis hans sag
syltes i systemet og f.eks. ligger ubehandlet i en kommune gennem mere end et
år, selvom han reelt har taget sagen i egen hånd og begået ulovligheder.
Det er kort fortalt den afgørelse, Vestre Landsret er
kommet med i en sag mod mælkeproducent Niels Peter Aarestrup i Lunderskov ved
Kolding, og som hans advokat i både byretten og landsretten noterer:
- Det er en dejlig afgørelse, som virkelig har principiel
karakter, påpeger Joan Vollertsen, Aabenraa, der fortæller, at sagen ikke er
blevet anket og derfor kan blive vigtige i kommende afgørelser i retssystemet.
Joan Vollertsen bemærker ikke mindst, at to af de tre
dommere i landsretten henviser til menneskerettighedskonventionen, når de
dømmer i sagen. Det handler om den private ejendomsret.
Niels Peter Aarestrup blev fra starten forelagt et krav om
konfiskation på 890.000 kroner for overproduktion i sin stald på Nagbølvej ved
Lunderskov. Før jul lå afgørelsen fra Vestre Landsret fast, og mælkeproducenten
skal slet ikke betale konfiskation.
Læs mere om sagen i LandbrugSyd tirsdag.