Praktiske fordele ved faste kørespor betyder mere end udbyttefremgang

Det giver umiddelbart god mening at samle al færdsel med tunge maskiner i de samme spor år efter år. Men er vi nu sikre på, at den forventede udbyttefremgang og lavere energiforbrug holder stik?

Det var dagsordenen for et møde om CTF, faste kørespor, i Sorø i sidste uge.

Gefion havde bedt de to planteavlere i Danmark, der har arbejdet mest med faste kørespor, om at fortælle om deres erfaringer.

Den ene er Søren Jespersen, driftsleder på Krenkerup Gods, hvor der er 1.828 hektar med sukkerroer, frø, hvede, rug, raps, vårbyg, vårhvede.

Ikke meget at hente

For at sikre en god jordstruktur har Søren Jespersen i mange år lagt meget vægt på at begrænse maskinernes marktryk.

- Siden 1988 har det været et mål ikke at komme højere op end otte ton akseltryk eller fire ton hjullast, siger han.

- Hvis vi kan holde os under dette, er der udbyttemæssigt ikke så meget at hente i CTF, vurderer driftslederen.

Samtidig fremhæver han, at der er mange praktiske fordele ved de faste kørespor, som på Krenkerup ligger fast i et 12 meter system.

Kæmpefordel

- Der er ingen overlap eller kiler. Det er en kæmpefordel.

- Jeg tror, at det er lettere at trække redskaber i marken i de faste kørespor. Traktoren bruger mindre brændstof, fordi der er mindre rullemodstand, når den kører i spor, hvor der er kørt tidligere, forklarer Søren Jespersen, som dog ikke har tal på det.

Blandt andre fordele peger han på, at alle vildtremiser nu ligger rigtigt i marken. Alle er rektangulære og 36 eller 72 meter brede, så de passer til sprøjten, og så kan man køre mellem dem med 12 meter såmaskinen.

Ved den seneste dræning er alle samlebrønde ført 75 cm over joden, og de er placeret, så de også passer med afstand til såmaskine og sprøjte i de faste kørespor.

- I en mark har vi en række master stillet op på skrå. Nu kører vi, så masterne kun generer i et træk, fortæller han.

12 meter maskiner

Søren Jespersen begyndte at interessere sig for større arbejdsbredder i 1999. Da han blev opmærksom på, at der i gennemsnit var 1,2 meter overlap i marken, medvirkede det til anskaffelse af gps.

Den første maskinanskaffelse var en 12 meter 24-rækket Kleine-roesåmaskine, som stadig kører nu 15 år senere.

Nogle af de øvrige maskiner er en 12 meter Terrano-harve, 12 meter Kverneland-såmaskine monteret med en luftsåmaskine til frø, 36 meter sprøjte, en 12 meter Lemken-harve monteret med udstyr til nedfældning af flydende gødning, lette 240 hk bæltetraktorer samt to styk 12,30 meter MacDon-skærebord, som Søren Jespersen roser meget for dens ophæng og evne til at følge jordoverfladen.

Mål maskinens bredde

- Hvis man har spor lagt an efter 12 meter, skal maskinerne være mere end 12 meter, pointerer driftslederen, som anbefaler altid at måle redskabernes effektive arbejdsbredde, der ikke altid er så store, som angivet. Man skal have redskaber, der er lidt større, end systemet fordrer.

Der er ikke forlænget tømmesnegl på mejetærskeren. Tømning foregår ved, at traktoren kører ved siden af sporet med det ene sæt hjul.

Halmspredning med mejetærskeren kan ifølge Søren Jespersen være et stort problem. Hvis det blæser, er det svært at smide halm otte meter mod vinden.

- Vi sætter en høj stub, hvilket også øger kapaciteten på mejetærskeren, og så fordeler vi stubbene lidt ved at køre på skrå med en 12,8 meter rotorklipper, siger han.

Korn og raps på Bregentved

På Bregentved Gods står driftsleder Lars Erik Nielsen for de 3.900 hektar fordelt på Sjælland, hvor hovedparten af jorden er JB6 - samt ved Vandel hvor der er JB1 jord. Dertil kommer 4.000 hektar i Polen.

Bregentved, der har været dyrket pløjefrit siden 2005, har maltbyg, raps, hvede og rajgræs til frø i markplanen.

Godset har et enkelt 12/36 meter system.

- Vi havde gps, RTK og nogle 12-meter maskiner. Egentlig har vi bare sat vores gps i system, siger Lars Erik Nielsen.

Teoretisk set køres der på 19 procent af jorden, men der er dog endnu kompromisser i forhold til rendyrket CTF.

God jordstruktur

- Vi kører mindre og mindre på vore marker, vurderer han.

Om jordstrukturen peger han på, at der er en god infiltration ved store regnskyl.

- Vi kan køre tidligere, end vi har kunnet førhen, og vi kan slippe godt af sted med at etablere raps lige før, der kommer 20 mm regn, fremhæver han som endnu en af fordelene.

Lars Erik Nielsen synes, systemet er fantastisk, når alle spor og grænser er på plads.

Men det er vigtigt at få sporene fastlagt rigtigt fra starten. Han ville gerne have undgået arbejdet med at flytte spor efter de første tre år.

Den sjællandske driftsleder bruger det meget som et managementværktøj.

Daglig hjælp

- CTF er meget logisk, det hjælper i dagligdagen, og det øger effektiviteten i marken meget, pointerer han.

Som eksempler nævner han natkørsel og løs arbejdskraft i spidsbelastningsperioder.

- Det er let at tage ekstra folk ind, det er let for alle at finde ud af, hvor der skal køres, og vi har færre fejl og færre uheld, fortæller han.

Om udbytterne fortæller han, at de stiger i vårbyg og raps, men i hvede høster Bregentved det samme som i 1990’erne.

- I 2011 gav vårbyggen lige så godt som 2. års hvede, derfor har vi reduceret arealet med 2. års hvede meget, oplyser han.

Kulstofindhold halveret

Halmmanagement er den største udfordring.

Bregentved Gods har tidligere solgt halmen, og jordens kulstofindhold er halveret fra sidst i 1960’erne til nu. Derfor nedmuldes halmen.

- Vi med i projekter, hvor vi flytter kulstof fra skovene ud på marken. Vi laver termisk forgasning af flis og spreder biochar ud på markerne for at forbedre jordens egenskaber til at binde vand og næring, fortæller driftslederen.

- Vi nedmulder al halm, og det går fint, når der skal sås vårbyg i foråret, men det gør rapssåningen mere besværlig, hvis ikke halmen er spredt ordentlig.

- Indtil nu har vi ikke kunnet håndtere halmen uden at harve på tværs. Årsagen, til at der harves, er mest for at få indarbejdet halmen. Vi har ikke en sål, der skal løsnes, siger Lars Erik Nielsen, som nu vil prøve med en halmstrigle.

Han håber, maskinproducenterne udvikler noget, der kan sprede halmen bedre efter mejetærskeren.

Som eneste ulempe ved CTF peger han på, at der er mere manganmangel mellem sporene.

Ni meter tømmesnegl

Bregentved kører med Horsch Joker og Terrano-harver, Damman-sprøjte og Horsch-Airseeder på en Pronto der også placerer gødning.

- Vi placerer så meget af gødningen som muligt. Bredal-centrifugalsprederen har svært ved at gøre det godt nok på 36 meter.

- Hvert 3. år kommer vi rundt på alle marker med en seks meter Horsch Fokus i 30 cm dybde. Fremover bliver der bearbejdet i 20 cm dybde.

De fire Claas-mejetærskere kører med 12,3 meter MacDon-skærebord. Tømmesneglen er kun ni meter, så der køres med det ene hjulsæt ved siden af det faste kørespor, når tanken tømmes.