Ejer af FMR Maskiner på Falster Henrik Rasmussen ser mange
muligheder i MultiOne-minilæsserne, som nu bliver en del af sortimentet.
Hos FMR Maskiner har man haft gang i udviklingen, og et af
de nye fokusområder er maskiner til have/parksegmentet – og en ny butik, hvor
alle med lidt jord under neglene kan finde det, de har brug for.
- Vi satser hårdt på at få et ekstra ”ben” på vores
forretning. Med en veludrustet butik, maskiner til alle grønne opgaver,
læssemaskiner, landbrugsredskaber, roeoptagere og traktorer kan vi servicere
hele den grønne sektor. Og vi vil gerne handle med dem alle – uanset, hvor
store de er. MultiOne passer perfekt ind i den strategi, siger Henrik Rasmussen
i en pressemeddelelse.
MultiOne importeres af firmaet HCP, men produceres i
Italien af CSF.
Maskinerne præsenteres ved et åbent hus-arrangement i FMR
Maskiners nye have- og parkafdeling den 8. april.