Oldenborrekrig, skolearbejde og Assens Zoo

Vestfynsk Hjemstavn 2013, den 83. årgang af Vestfyns Hjemstavnsforenings årbog, rummer mange spændende beretninger

Hvem vandt det 19. århundredes oldenborrekrig? Hvordan fungerede en fynsk landsbyskole for 100 år siden? Og har der mon nogensinde været en zoologisk have i Assens?

Det er blot nogle af de mange emner og spørgsmål, man kan få forklaring og svar på ved at læse Vestfynsk Hjemstavn 2013, den 83. årgang af Vestfyns Hjemstavnsforenings årbog, som netop er udkommet.

Årbogen, der udsendes til alle medlemmer af Vestfyns Hjemstavnsforening, og som i øvrigt kan købes for 100 kroner, er redigeret af foreningens årbogsudvalg, der består af formand Børge Jensen, næstformand Paul V.A, Smith, sekretær Lars Christensen og webmaster Margit Egdal med sidstnævnte som ansvarshavende redaktør.

Årbogen, der er på 112 sider, rummer en lang række illustrerede artikler og beretninger, som hver for sig er med til at tegne et billede af Vestfyn i gamle dage.

Læs også