Gamst er forsvundet fra taget

Gamst Maskinstation har opgivet at kæmpe mod myndighederne

Landets formentlig største »byskilt« er væk.

Gamst Maskinstation har malet bogstaverne »GAMST« på maskinhuset over og har dermed opgivet kampen mod myndighederne. En tilflytter til området brokkede sig over de fem bogstaver og kaldte det for reklame for maskinstationen.

Hos Gamst Maskinstation har holdningen hele tiden været klar – det er et stednavn og ikke reklame.

Naturklagenævnet påbød Gamst Maskinstation at fjerne bogstaverne. Svaret var nej. Derefter tabte maskinstationen sagen i byretten i Esbjerg og blev idømt en bøde og tvangsbøder, til bogstaverne var væk.

- Vi havde anket dommen til landsretten, men der er ingen advokater, der vil føre en sag mod Naturklagenævnet, så vi er blevet opfordret til at droppe sagen og har altså nu malet det over, lyder det fra den ene af indehaverne af maskinstationen, Vagn Rasmussen, der langt fra er enig i, at det er reklame.

Læs også