Skal Danmark oversvømmes?

Mange frygter, at vand- og naturplanernes intentioner om ændring af vandløbsvedligeholdelsen vil føre til oversvømmelser, som kan påføre landbruget tab i milliardklassen. Hævning af bunden i åer og andre vandløb kan betyde, at eksisterende dræn sander til. Derfor er der risiko for, at arealer, der ikke er med i vandplanerne, også bliver oversvømmet.

- Gennemføres planerne ukritisk, risikerer vi, at en fjerdedel af landbrugsarealerne herhjemme bliver ødelagt. Danmark bliver ufatteligt vådt, forudser agronom Jan Hjeds, Veflinge, der efter aftale med landboforeningen Centrovice fungerer som seniorkonsulent i vandløbsforvaltning. Medlemmerne kan kontakte ham ved at ringe til Centrovice.

Jan Hjeds bakkes op af gårdejer Gert Elbæk, Bogense, der er medlem af Centrovices bestyrelse, hvor han er talsmand på planteavlsområdet. Gert Elbæk er endvidere medlem af Landsudvalget for Planteavl.

Indsats med konsekvenser
- Vandplanerne vil få stor indflydelse på det danske landskab og på mulighederne for at drive landbrug i Danmark, forudser Jan Hjeds. Vandplanerne blev lagt ud til høring i oktober 2010, hvilket medførte flere end 4.000 indsigelser fra hele landet. De reviderede planer blev offentliggjort 22. december 2011. Derefter skal kommunerne lave handleplaner, hvor de skal gennemføre det, der står i vandplanerne.

- Det, der får størst konsekvenser for landbruget, er »Vandløbsindsatsen«. Den tænkes ændret med reduktion eller ophør af vandløbsvedligeholdelsen, der består af grødeskæring samt oprensning af sediment i vandløbene. Og med ændring vedrørende restaurering af vandløb.

- Miljøminister Ida Auken (SF) har sagt, at vandløbsloven skal revideres, hvilket også fremgår af regeringsgrundlaget. Samtidig ønsker regeringen en revision af vandløbsregulativerne.

Vandløbslaug
- Det er der, vi måske kan få en indflydelse, påpeger Gert Elbæk. Det er fornuftigt, at de, der har interesse i, at vandløbene fungerer, får et talerør. Derfor foreslår vi, at folk organiserer sig i vandløbslaug. Vi ønsker, at kommunerne er nødt til at tage lodsejerne seriøst - til gavn for dialogen med kommunen og for afvandingsinteressen.

- Vi har haft en føler ved Nordfyns Kommune. De er også interesseret i det. Med et laug er der en part, kommunen kan tale med. I starten passer det godt, hvis lodsejerne i en kommune går sammen. Vi drømmer om 10 vandløbslaug på Fyn - et i hver kommune. Men det kræver, at folk gør sig klart, hvor alvorlig sagen er.

Jan Hjeds understreger, at alternativet vil være, at kommunerne laver deres vandløbsplaner og regulativer - uden at have nogen at snakke med. Resultatet kan være, at vandet kommer til at løbe endnu langsommere. Og at problemerne bliver endnu større.

Stiftende møde
Der bliver indkaldt til et stiftende møde, tirsdag den 7. februar kl. 19.00, på Centrovice i Vissenbjerg, som bakker op og er vært. Alle lodsejere i Nordfyns Kommune, som har en afvandingsinteresse, opfordres til at komme - tillige med naboer, sommerhusejere m.fl.

- På mødet vil jeg blandt andet fortælle, at man ved dræning har en afvandingsdybde på cirka en meter, siger Jan Hjeds. Hvis vandløbene ikke vedligeholdes godt nok, har man ikke tilstrækkelig afvanding. Problemet er så alvorligt, at for hver centimeter afvandingsdybde, man mister, mister man en procent udbytte!

- Det betyder, at hvis ikke vandet kommer væk, tjener man ingen penge. Utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse har allerede kostet landbruget meget.

For at sætte fokus på væsentlige fejl i Miljøministeriets vandplaner har Jan Hjeds oprettet hjemmesiden www.vandplaner.dk, som, understreger han, alene repræsenterer hans egne synspunkter og er uafhængig af organisationer og foreninger.

Valget kom i vejen
Den 16. august 2011 var Jan Hjeds til møde i Folketinget med daværende miljøminister Karen Ellemann (V), daværende fødevareminister Henrik Høegh (V), det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) og andre medlemmer af Venstres folketingsgruppe.

- Vi havde en god og positiv dialog, fortæller Jan Hjeds, men folketingsvalget kom forstyrrende ind i billedet.

- Efter at vandplanerne kom i offentlig høring i oktober 2010, hvor der indkom over 4.000 indsigelser, blev der lavet en ny »mini-høring« fra 3. til 10. december 2011, hvor der indkom yderligere 1.700 høringssvar. Derefter blev den endelige version af vandplanerne fremlagt 22. december 2011.

Ros til Bonnesen
- I den nye version er mange små vandløb væk fra vandplanerne. På Fyn er den samlede vandløbsstrækning, der er omfattet af vandplanerne, i forhold til det oprindelige forslag halveret fra ca. 3.400 km til ca. 1.700 km. Det giver en forskel på tre til ti milliarder kroner, som ikke bliver tabt. Dog er noget af det bare udsat.

- Kravene om ændret/reduceret vedligeholdelse er reduceret markant - fra 1.086 km i det oprindelige indsatskrav til nu 327 km. Indsatskravet med hensyn til vandløbsrestaurering er reduceret fra 839 km til tre km fynske vandløb. Og kravet om genåbning af rørlagte vandløb er reduceret fra 231 km til 22 km.

- Det vil sige, at den voldsomme overimplementering, der før var på Fyn, nu er fjernet, konstaterer Jan Hjeds. Det skyldes først og fremmest en meget ihærdig og vedholdende indsats fra Venstres fødevarepolitiske ordfører, Erling Bonnesen. Det er faktisk lykkedes ham at omvende et halvt Folketing. Det er en flot indsats.

Fejlklassificerede vandløb
- Men, fortsætter Jan Hjeds, det er bekymrende, at den voldsomme fejlklassifikation, hvor vandløb er klassificeret som naturlige, selv om de reelt ikke er det, ikke er ændret. Derfor er der på Fyn rigtig mange vandløb, hvor indsatskravene vil dukke op igen i 2021. Med andre ord: Vi skal bare kæmpe videre!

- I øvrigt er det direkte usandt, når EU’s vandrammedirektiv bruges som argument for, at det er nødvendigt at gennemføre vandplanerne. Det er rent skalkeskjul for at gennemføre en vådgørelse af meget store arealer, som Naturstyrelsens embedsmænd ønsker sig. Uden erstatning til de lodsejere, der mister store værdier.