Kommissionens forslag til EU's fremtidige fælles landbrugspolitik, hvor støtten pr. hektar foreslås udlignet internt i medlemslandene senest i 2019, får hårde ord med på vejen af Peder Phillip, formand for L&F, Kvæg.
Gennemføres det forslag til EU's fremtidige landbrugspolitik, som EU's landbrugskommissær Dacian Ciolos onsdag præsenterede i sin nuværende form, så får det kæmpestore konsekvenser for dansk kvægbrug.
Peder Phillip, formand for L&F, Kvæg, fortæller, at det vil ødelægges kvægbrugets økonomi, hvis man, som det er lagt op til, udligner støtten pr. hektar internt i medlemslandene senest i 2019.
Det vil nemlig koste mange penge i tabt støtte for kvægproducenter med betalingsrettigheder med mælke- og kvægtillæg.
- Som det ser ud i dag, så får vi i kvægbruget næsten halvdelen af EU-præmierne i Danmark (cirka 3,5 mia. kr., red.). Hvis det skal reduceres til, at vi alle sammen i 2019 skal have den samme præmie, jamen så kan man jo regne ud, at så får vi jo cirka 1.400-1.500 kr. mindre pr. hektar, siger Peder Phillip.
Lange overgangsordninger er målet
Formanden for L&F, Kvæg betegner situationen som meget alvorlig.
- Prøv at se på hvordan den økonomiske situation er nu. Vores prognoser for 2012 og 2013 viser også, at vi allerede er under pres. Hvis så man direkte på bundlinjen skal have reduceret sin præmie med op mod en tredjedel, så er det noget, som kan aflæses direkte på bundlinjen. Det kan vi ikke bære, siger Peder Phillip.
Han opfordrer nu til, at man får lavet nogle meget lange overgangsordninger for udjævningen af støtten internt i kvægbruget. Ifølge Peder Phillip skal man i stedet for de fem år, som det er lagt op til i Ciolos' forslag til en reform, i stedet arbejdes på, at man i Danmark får lov til at have overgangsordninger, der er 20-30 år lange.
Kvægformanden mener, at det er urimeligt, at de danske kvægproducenter, som har investeret penge i tiltro til, at støtteordningerne var der på så kort tid, får revet tæppet væk under sig.
- Vi skal have en meget længere periode til at ændre de forhold på, når man vil ændre noget så fundamental. Der skal nu arbejdes på, at vi i Danmark får lov til at lave et nationalt kompromis, siger Peder Phillip.
Stærke interesser over hele EU
Det er ikke kun i Danmark, at kvægbrugerne kan blive hårdt ramt, hvis forslaget gennemføres, men i EU's største land, Tyskland, vil udjævningen af støtten eksempelvis ikke betyde noget.
- I Tyskland har man udjævnet præmierne. De vil ikke få deres konkurrenceevne forringet af det her. Derfor vil vi, hvis det her gennemføres, også stå meget svagt i forhold til dem, det kæmpe land, siger Peder Phillip.
Det er i øvrigt vigtigt at fastslå, at der endnu kun er tale om et forslag, og forude ligger halvandet års forhandlinger, hvor EU's ministerråd og Europaparlamentet skal forsøge at nå til enighed om udformningen af den færdige reform.