De største kvægbedrifter investerede mest i 2010, selv om det var dem, der havde færrest penge til det.

Det viser nye tal fra rapporten Produktionsøkonomi Kvæg 2011 fra Videncentret for Landbrug.

Videncentret undrer sig over udviklingen.

- Når der kigges på årets likviditetsændring for de enkelte størrelsesgrupper, kan det undre, at det er de største bedrifter, der har investeret mest. I 2010 har bedrifterne med over 320 årskøer i gennemsnit haft minus 428.000 kroner tilbage til at dække nyinvesteringer og afdrag på gæld. På trods af negativ likviditet fra driften har denne gruppe alligevel investeret for næsten 3,3 millioner kroner pr. bedrift, skriver videncentret i rapporten.

Dermed er de største bedrifters nettoinvesteringer steget med ikke mindre end 800 kroner pr. årsko i forhold til 2009. Det på trods af, at de største bedrifter som den eneste gruppe havde decideret negativ likviditet til investering og afdrag i 2010, ifølge rapporten, der deler kvægbedrifterne op i fem størrelsesgrupper.

Ringeste resultater
De største bedrifter er karakteriseret ved, at de har haft de ringeste driftsresultater både i 2008, 2009 og 2010. Det skyldes primært, at de er mere gældssatte og dermed har større finansieringsomkostninger.

I 2010 havde bedrifterne med over 320 køer i gennemsnit finansieringsomkostninger på 3,8 millioner kroner, hvilket er knap 4,5 gange så meget som i gruppen med 80-160 køer. Heri indgår realiserede tab på finansielle forretninger på 957.000 kroner hos de største, mens bedrifterne med 80-160 køer »kun« havde realiserede tab på 170.000 kroner.

De største bedrifter er desuden karakteriseret ved, at deres egenkapital er en anelse mindre end på bedrifter med 80-160 køer, selvom balancesummen er 2,7 gange større. Selvfinansieringen er minus 13 mod plus 33 i gruppen med 80-160 køer.

Soliditeten, altså den del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital, er markant lavere, nemlig 8 pct. i gruppen af kvægbedrifter med over 320 køer mod 26 pct. i gruppen med 80-160 køer.

Mere gæld
Til gengæld har de største bedrifter størrelsesøkonomiske fordele, men selv den bedste tredjedel af de største bedrifter har ifølge rapporten ikke haft en fremstillingspris på mælken, der kunne matche den opnåede mælkepris i 2010.

I 2010 voksede den rentebærende gæld med 919.000 kroner hos den gennemsnitlige producent. Driftsresultatet blev minus 154.000 kroner, hvilket var en fremgang på 799.000 kroner i forhold til året før.

- Trods fremgangen i driftsresultatet har det stadig i 2010 været nødvendigt – og muligt – at skaffe sig yderligere kredit som mælkeproducent, konstaterer videncentret i rapporten.

Rapporten kan downloades eller købes via landbrugsinfo.dk.