Udtørrede finansieringskilder har bremset udviklingen

Når Finanstilsynet melder ud, at det er farligt at være kunde i en bank, der har relativt mange landmandskunder, kommer automatreaktionen prompte fra Landbrug & Fødevarer. Der er allerede berammet et møde med Finanstilsynet, og der er, som automatisk modreaktion, for længst anslået mere optimistiske og positive takter i en pressemeddelelse fra organisationen.

- Men har den tanke egentlig strejfet os, at Finanstilsynet måske har ret, spørger Centrovice-formand Niels Rasmussen indadtil i Landbrug & Fødevarers organisation.

Her midt i formandsvalgkampen og i passende antrit op til et folketingsvalg, advarer Niels Rasmussen nu mod at reagere med en traditionel klynkedagsorden.

- Egentlig er jeg ikke grundlæggende pessimistisk, men vi har et reelt finansieringsproblem i landbruget, som vi både er nødt til at se i øjnene, og tage en alvorlig snak om, siger han.

Institutter ukampdygtige
Med landbrugets tunge og kapitaliserede gældsbyrde er der tale om, at erhvervets fortsatte udvikling og bedrifternes generationsskifte ikke reelt kan serviceres af banker og kreditforeninger.

- Selv om jeg hørte vicedirektør Poul Erik Jørgensen fra Nykredit på Økonomiens Dag i Århus forleden fortælle, at han så lyspunkter for landbruget, fortalte han også, at Nykredit står til at blive ratet et par trin lavere efter en særlig international soliditetsmålestok på grund af sit engagement med landbruget, fortæller Niels Rasmussen.

- Det går jo nok for Nykredit, men det fortæller mig, at der er behov for at mobilisere regeringen med en finansieringspulje, der kan understøtte landbrugets finansieringsinstitutioner til at blive bedre til at servicere sektoren, så landbrug og landbrugseksport fortsat kan opfylde sin plads som et betydende aktiv for samfundsøkonomien.

Alt er fastlåst
Mens det er en kendt sag, at landbruget i de seneste tiår - også i højvækstperioden - frejdigt har konverteret konjunkturgevinster til arbejdskapital, mener Niels Rasmussen fortsat, at dansk landbrug grundlæggende producerer effektivt og formår at skabe vækst og producere med et højt vidensniveau.

- Vi kan bare ikke få det finansieret, fordi vi har kapitaliseret vore produktionsmidler, herunder især jorden. Jeg kunne godt ønske mig, vi fik et mere gennemsigtigt marked for produktionslandbrugene. De tab og hensættelser, finansieringsinstitutterne skal tage, er allerede taget, og derfor ville det være befriende at alle parter turde tage et udgangspunkt på for eksempel en jordpris på 150.000 kroner pr. hektar, og hvor en del at pantet, med hjælp fra staten, kunne trækkes ud af finansieringsinstitutternes risikovurdering.

- Det behøver ikke at koste staten noget at stille med en del af garantien, og så kunne finansieringsinstitutterne igen begynde at arbejde aktivt sammen med os om udviklingen af vort erhverv. Det sker desværre ikke nu, hvor alting er sat i stå, påpeger Niels Rasmussen.

Bæredygtig jordpris
Hvis jordpriserne er i et leje omkring 150.000 kroner pr. hektar, og der bruges en gennemsnitlig kalkulationsrente på fem procent, mener Niels Rasmussen, at de aktuelle og de forventede afregningspriser for landbrugets produkter kan bære både udvikling og generationsskifter.

- Vi må have staten og dermed Folketinget til at hjælpe med en slags finansieringspulje bag en del af gælden og dermed holde snor i den løbske konjunkturudvikling, så kan vi godt klare at producere konkurrencedygtigt med de ejerformer i primærlandbruget, vi i dag kender, vurderer Niels Rasmussen.

- Lige nu er finansieringskilderne imidlertid løbet tørre, og det er meget alvorligt for både landbrugserhvervet og for samfundsøkonomien, at det hele er så fastlåst, lyder appellen fra den fynske landboformand.