Skal natur og miljø få det bedre, skal dele af landbrugsjorden omlægges til natur. Det mener Danmarks Naturfredningsforening. Stod det til foreningen ville man tage omkring 200.000 hektar jord ud af landbrugsdriften.

Udbruddet kommer efter kvælstofprognosen for 2011 er kommet, og som viser et større kvælstofbehov end normalt. På lerjord er kvælstofbehovet 15 kg kvælstof større end normalt i de østlige egne af landet, og på landsplan er konsekvensen af kvælstofprognosen, at der samlet set kan tilføres 6.500 ton kvælstof mere end normalt.

- Det er enøjet at tillade yderligere forurening af vores vandmiljø. Vi skal der imod indrette os på, at udvaskning af kvælstof vil forekomme langt oftere på grund af klimaforandringerne. Allerede i dag betyder forureningen med kvælstof, at vi mister dyre og plantearter, og at naturtyper bukker under. Det bedste håndtag til at adressere problemerne er – udover selvfølgelig at nedbringe mængden af kvælstof til naturen, at tage jorder ud af landbrugsdriften, siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Udarbejdet kort
Foreningen har i allerede i efteråret sidste år udarbejdet et elektronisk kort, der kan findes på foreningens hjemmeside, som anviser, hvilke områder der vil give den største gevinst for både natur og klima at udtage. Det drejer sig om ca. 200.000 hektar landbrugsjord. 200.000 hektar svarer til, man tager hele Lolland-Falster og Møn ud af landbrugsproduktionen.

- Danmark er så intensivt dyrket, at vi har en større udfordringer end mange andre lande. Den mest effektive og givtige metode at tage især markområder omkring fjorde og søer ud af dyrkning. Det vil imødegå effekterne af klimaforandringerne, give den biologiske mangfoldighed et løft, fordi der skabes natur for alle og ikke mindst vil det skåne vores vandmiljø, siger Rikke Lundsgaard.