Ungdommen i dag ved skræmmende lidt om føde- og råvarer. Det vil Kærsgård lave om på.
To gange om året danner Gisselfeld Kloster rammen om Bondens Marked, afholdt af Kærsgård Gårdbutik. På markedet udstiller og sælger gårdbutikken og en række andre producenter deres produkter. Vil man have en stadeplads, er kravet dog, at man selv har importeret eller produceret sine varer. Men at drive et marked kræver også kunder, både unge og gamle. Og her kniber det.
- Vi oplever, at det ofte er de ældre generationer, der besøger markedet sammen med deres børnebørn. De unge op til omkring 35 år har ikke tid eller er ganske enkelt ikke interesseret, siger Jette Højholdt Mikkelsen, der ejer gårdbutikken Kærsgård ved Haslev sammen med sin mand, Lars Peter Nielsen.
Det lyder som noget, man har hørt før: Beskrivelsen af de unge travle mennesker, som suser gennem tilværelsen, og som griber efter den hurtigere eller nemmere løsning, når familien skal have mad på bordet. Men Jette Højholdt Mikkelsen mener, at problemet stikker dybere.
Beskidte kartofler
- De unge mennesker, jeg henviser til, og som vi møder gennem vores profession og daglige arbejde, afslører en rystende mangel på viden om helt almindelige råvarer og samtidig en manglende lyst til at sætte sig ind i den viden, forklarer Jette Højholdt Mikkelsen.
- Jeg fortæller nogle gange historien om den unge mand på 20 år, som bliver bedt om at købe kartofler til sin mor. Da han kommer hjem har han ingen kartofler med, for dem, han så nede hos købmanden, var alt for beskidte.
Denne anekdote er sand og karakteristisk. For den siger lidt om den indstilling og forventning, den yngre generation har til råvarerne. Når de en sjælden gang kommer forbi her, har de meget svært ved at forholde sig til helt basale hverdagsting som slagtning. For flere af dem er sådan noget, som at slagte meget ubehageligt. En hel generation er ved at blive tabt på gulvet, fordi de får en større og større afstand til, hvordan råvarer og fødevarer produceres.
- En af de ting, vi arbejder med, er synlighed. Desuden forsøger jeg i det daglige at præge de små børn, som kommer forbi. Jeg tror, det er for sent at forsøge at påvirke de unge forældre i dag. Derfor springer jeg et led over og taler direkte med børnene, og de stiller mange gode spørgsmål. Privat giver jeg gerne kogebøger til børnene i familien og håber, at bøgerne kan vække en interesse.