Unge klar til at føre landbruget videre
KARRIERE: En ny generation af unge veluddannede landbrugsledere er på vej. Og med faldende jordpriser og ejendomsværdier i landbruget håber de at kunne få foden under egen bedrift eller ansættelse i lederstillinger i landbruget og som konsulenter og rådgivere. På Gråsten Landbrugsskole havde de unge lederstuderende forleden selv arrangeret en karrieredag, hvor muligheder og forventninger for landbrugserhvervet i Danmark nu og i fremtiden blev præsenteret og diskuteret.
Gyllejob eller hyldet job? Det var overskriften for en karrieredag på Gråsten Landbrugsskole, hvor de unge på lederuddannelserne på eget initiativ havde inviteret en række eksperter og arbejdsgivere indenfor landbruget, for sammen med deres egne erfaringer at give et bud på landbrugets fremtid. Både som erhverv, men også som karrieremulighed og arbejdsplads og omdrejningspunkt for familien.
Og med landbrugsuddannelser og lederuddannelser i verdensklasse, er de unge lederaspiranter ikke et øjeblik i tvivl om, at de har hvad der skal til, for at føre dansk landbrug sikkert ind i fremtiden.
Foruden flere af de unge selv var der inviteret en række indlægsholdere – blandt dem Jens Frederiksen fra Erhvervenes hus i Aabenraa, svineproducent Poul Mathiasen, der blev kåret som årets leder 2009, Anders Andersen, Rådgivningschef hos LandboSyd, Freddy Hansen, Nykredig i Kolding, Thomas Andersen, Genesi.dk og forstander på Gråsten Landbrugsskole, Peder Damgaard.
Klar til landbrug
Nicheproduktion, optimering af avlsbesætninger og stordrift. De kommende landbrugsledere har flere bud på, hvordan man sikrer dansk landbrugs fremtid. Og selv om krisen stikker dybt i landbruget, tror de unge også, at der i fremtiden vil være muligheder. For krisen giver også nye muligheder:
- Tvangsauktioner og faldende jordpriser gør det måske muligt for os at købe landbrug, forklarer Kathrine Armbrust, der er i gang med en virksomhedslederuddannelse på Gråsten Landbrugsskole, og som sagtens kunne forestille sig at arbejde med slagtesvin og avlsarbejde indenfor svineproduktion.
Studiekollegaen Mette stemmer i:
- Mig og min mand har allerede en landejendom med 60 hektar. Og vi har snakket om nicheproduktion indenfor gourmetfoder til svin eller anden nicheproduktion, hvor man ikke skal ud i de store investeringer.
Strategi og økonomi
En af de yngre landmænd, der allerede er der, hvor mange af de unge ønsker at være om nogle år, er mælkeproducent for formand i Syddansk Kvæg, Christian Lund, 37, der i sit indlæg kom ind på de områder, han ud fra egne erfaringer mener er vigtige i forbindelse med at etablere sig som landmand.
Med en besætning på 245 malkekøer og 420 hektar og 5 ansatte ved han, hvad der kræves for at få en besætning til at være rentabel – for det handler om strategi og økonomi:
- Som ung har man mange visioner, men det handler om at sætte mål, der kan nås. Det er vigtigt med mål for en bedrift – at have en strategi, konstaterede Christian Lund, der samtidig understregede at det for ham er mindst lige så vigtigt at have en god arbejdsplads, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde, samtidig med at familielivet med hustruen Inge Marie og de fire døtre altid vil være det vigtigste omdrejningspunkt.
Og hvad angår økonomien i bedriften, så er han helle i tvivl om, hvad der er vigtigt:
- En strategi for bedriften er vigtigere end én million på kontoen, men selvfølgelig er det nok ikke helt nok for banken, hvis der kun er en gammel Opel Astra, at få sikkerhed i, lød det muntert fra Christian Lund.
Stavning og motivation
Beskæftigelses- og karrieremulighederne indenfor landbrugserhvervet er både stort og varieret. Bedriftsleder, virksomhedsleder, rådgiver og konsulent er blot en håndfuld af de muligheder der er. Men fælles for dem er, at der stilles krav til ansøgerne.
Både svineproducent Poul Mathiasen og Thomas Andersen fra Ginesi.dk, der begge har erfaringer med rekruttering og ansættelse af lederpersonale i landbruget, fremhævede begge i deres indlæg vigtigheden af at kunne præsentere en fejlfri ansøgning uden stavefejl og med motivation på linjerne.
Noget der fik flere af de fremmødte elever i salen til at spørge om det trods alt ikke var vigtigere med faglig og praktisk kunnen en korrekt stavning.
- Men en ansøgning på tre linjer med stavefejl vil nok blive valgt fra, konstaterede Poul Mathiasen.
Konkurrence udefra
Unge fra især østeuropæiske lande har for længst fundet vej til arbejdspladserne i dansk landbrug, hvor man også i stigende grad investerer uden for landets grænser. Globaliseringen i dansk landbrug er af de fleste allerede en fastslået kendsgerning.
Og netop Danmark kontra udlandet var med i forstander på Gråsten Landbrugsskole, Peder Damgaards indlæg, hvor han fastslog, at der både nu og fortsat fremover skal produceres fødevarer. Men med de nuværende rammebetingelser, er det noget af en udfordring:
- Der hersker en erhvervsfjendtlighed kombineret med politisk navlepilleri. Vi kan stemme efter det, for selvfølge skal vi da producerer fødevarer i Danmark. Vi er verdensmestre i effektivitet og kvalitet, men desværre også i høje omkostninger, slog Peder Damgaard fast, der dog samtidig tror at landbrugserhvervet vil klare sig og få brug for endnu flere danske ledere på de store bedrifter. Men også flere landmænd med foden under egen bedrift – men det stiller krav til de unge:
- Alt for mange har gjort sig klart om man er til konjunkturer eller fast indtægt hver måned, sagde Peder Damgaard, der generelt mener, at det er afgørende vigtigt at fastholde landbrugserhvervet som et erhverv, hvor man kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
