Stive regler forhindrer optimal afgrøderækkefølge
Loven om obligatoriske efterafgrøder virker mod sin hensigt. Næringsstofhusholdningen forringes og behovet for import af ikke-økologisk gylle øges.
- Ulempen ved mit nuværende sædskifte er etableringen af rug efter rødkløverfrø. Rødkløvermarken stubharves flere gange og pløjes efterfølgende før såning af rugen, og det giver anledning til et stort tab af kvælstof. Det optimale ville være at vente med jordbearbejdningen til foråret og lade vårtriticale følge efter og så først derefter kunne jeg så vinterrug og lægge rødkløver ud i rugen det følgende forår, forklarer Anders Lund, som driver en økologisk bedrift ved Brædstrup
Selvforsynende med N
- Loven virker mod sin hensigt, og jeg synes, reglerne om efterafgrøder bør ændres for økologiske planteavlere, der slet ikke anvender husdyrgødning. Hvis jeg ikke var underlagt denne lov, vil min afgrøderækkefølge være rødkløver til frø, vårtriticale og vinterrug med udlæg, understreger han.
Hvis der regnes kvælstofbalance på denne afgrøderækkefølge ville han være næsten selvforsynende med kvælstof, og det være muligt at undvære konventionel husdyrgødning.
Udfasningen af brugen af ikke-økologisk husdyrgødning begynder i 2015 og fra år 2021 ophører økologernes mulighed for at anvende konventionel husdyrgødning.
Realistisk at undvære gylle
Anders Lund mener ikke, det er noget problem at lave sædskifter, der hænger sammen kvælstofmæssigt, men erkender, at det vil gøre ondt de steder, man har haft et intensivt kornsædskifte.
- Tyskerne bruger ikke konventionel gylle, og de dyrker alligevel økologisk korn, bemærker han.
For Anders Lund er der også muligheden for at anvende halmen fra rødkløveren bedre. Som det er nu, efterlades den på overfladen.
- Efter kløveren er der 200 kilo kvælstof i jorden til den efterfølgende afgrøde, og så behøver jeg ikke mere. Men der er 50 kilo kvælstof pr. hektar i halmen, og hvis jeg samlede den sammen – og gjorde det samme med den afgrødemasse, der pudses af i maj – ville jeg få en gødningsbunke svarende til 100 kilo kvælstof pr. hektar. Det kunne få mit system til at køre uden kvælstofimport, vurderer han.
.Men reglerne omkring lovpligtige efterafgrøder hindrer dette.
