Vandplanerne vil få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for både den enkelte landmand, landbruget som erhverv og for samfundet som sådan.

Det vurderer man i landboforeningen Centrovice, hvor næstformand Torben Bang sammen med rådgivningschef Louise Helmer og medlem af bestyrelsen Gert Elbæk, har set nærmere på konsekvenserne af de fire fynske vandplaner, som i øjeblikket er til høring ude i kommunerne.

- Hvis ikke vi kan engagere den øvrige befolkning i en debat om, hvor mange penge samfundet skal bruge på, at vandkalve og salamandre kan boltre sig lidt mere i vores vandløb, mens veje, skoler og serviceringen af samfundets ældre forfalder, så kan landbruget lige så godt begynde at lukke og slukke, siger Gert Elbæk, som vurderer, at det kan komme til at koste en tredjedel af det fynske landbrugsareal, hvis vandplanerne gennemføres i deres nuværende form.

Planerne rammer forskelligt
De fire fynske vandplaner – Lillebælt, Odense Fjord, Storebælt og Det Sydfynske Øhav – opstiller mål for miljøstandarden og forslag til indsatsen i de enkelte vandoplande, for eksempel hvor mange hektar, der skal udlægges til ekstra vådområder og ekstra efterafgrøder.

- Det vil ramme landmændene forskelligt i de enkelte vandoplande, som er opdelt i flere delområder. For eksempel vil der være landmænd i Det Sydfynske Øhav, som skal halvere kvælstoftilførslen til deres afgrøder, og det vil stort set gøre det umuligt at få økonomi i planteavlen, påpeger Torben Bang.

Rådgivningschef Louise Helmer tror ikke, at ret mange forbrugere er klar over, at deres brødrug og brødhvede kommer fra udlandet, hvor landmænd må tildele afgrøderne den nødvendige kvælstof, så proteinindholdet i kornet bliver høj nok til, at det kan bruges til brødbagning.

- På sigt er det et spørgsmål, om vi vil have en fødevareproduktion i Danmark, siger Louise Helmer, som peger på, at der ofte er brugt flere pesticider og mere gødning for at producere de varer, som vi importerer fra udlandet, for eksempel vores nærmeste nabo Tyskland.

Rørlagte vandløb skal genåbnes
Vandplanerne indeholder konkrete kort, som viser, hvor der lægges op til for eksempel reduceret vandløbsvedligeholdelse, genåbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer.

Konsekvenserne af at genåbne rørlagte vandløb vil blive opdelte marker med deraf følgende ekstra randzoner, flere våde pletter og mange flere overlap i hver mark, for eksempel når der skal sprøjtes.

- Hvis man graver et vandløb op, og det får lov at løbe, som det vil, så tager det jord med, som aflejrer sig andre steder nede af vandløbet, og da vandløbene i mange tilfælde heller ikke skal oprenses mere, vil det med tiden føre til oversvømmede arealer. Hvis ikke landmændene bliver kompenseret for det, vil der i realiteten være tale om simpelt tyveri, mener Gert Elbæk, som tilføjer, at vandplanerne kan komme til at koste samfundet et betydeligt beløb udover de milliarder, som i forvejen er afsat til projektet.

- De miljøtiltag, man hidtil har lavet i form af generelle reguleringer, har landbruget selv betalt. De har været gratis for resten af samfundet. Men når det gælder vandplanerne, så kommer skatteborgerne til at betale, og derfor tror jeg også, at det kan lade sig gøre at få en debat i gang om samfundets økonomiske prioriteringer, siger Gert Elbæk.

Undergraver livet i udkantsområderne
Vandplanerne er en del af EU’s Vandrammedirektiv, som vil få betydning for hele det fynske landbrug. Torben Bang peger samtidig på, at det er de enkelte medlemslande, som har tilkendegivet overfor EU, hvordan de vil nå målsætningen om god økologisk kvalitet i vandmiljøet.

- Vi har som sædvanligt været overambitiøse i forhold til de øvrige lande. Derfor er Landbrug & Fødevare i gang med at sammenligne kravene til landmændene i de enkelte EU-lande og lave en beregning på, hvad vandplanerne kommer til at koste det danske Samfund, siger Torben Bang.

Ifølge rådgivningschef Louise Helmer bliver det rasende dyrt.

- Det bliver langt dyrere, end samfundet på nuværende tidspunkt har gjort sig klart. I mange udkantsområder er det landbruget, som holder lokalsamfundet i gang, og hvis man lukker en masse landbrug, lukker man også en masse mindre følgevirksomheder, og det vil føre til yderligere landsbydød, forudser rådgivningschefen.

Populært at snakke om miljø
I Centrovice opfordrer man derfor landmændene til at undersøge konsekvenserne for deres egen bedrift og medvirke til at starte en bred debat om samfundets prioriteringer.

- Hvis ikke vi får resten af samfundet med os, så bliver det svært. Stemmerne er ude i samfundet, de ligger ikke i landbruget. Politikerne vil gøre hvad de kan for at skrabe stemmer sammen, og det er altid populært at snakke miljø og tryne landbruget. Derfor har vi brug for den øvrige befolkning, siger Torben Bank.

Landboforeningen Centrovice afholder i den kommende tid en række medlemsmøder med fokus på Vand- og Natura 2000-planerne.

Odense Fjord: Onsdag den 24. marts kl. 13.00-15.30 hos Centrovice i Ringe

Storebælt: Onsdag den 24. marts kl. 19.00-21.30 hos Centrovice i Ringe

Lillebælt: Torsdag den 25. marts kl. 19.00-21.30 hos Centrovice i Vissenbjerg

Det Sydfynske Øhav: Mandag den 29. marts kl. 19.00-21.30 på Bregninge Kro, Landet

Det Sydfynske Øhav: Tirsdag den 30. marts kl. 18.30-20.30 på Hotel Ærø, Ærøskøbing

Den 13.april indbyder Centrovice og Fynsk Familielandbrug i fællesskab til møde omkring Vand- og Natura 2000-planerne hos Centrovice i Vissenbjerg kl 17.00-19.00. Til dette møde er de fynske folketingspolitikere, de fynske kommunalpolitikere og direktørerne fra de fynske kommuners Teknik & Miljø afdelinger inviteret.