Fødevareminister Henrik Høegh var udsat for drillerier, da han i går forsvarede ny lempeligere landbrugslov, der vil åbne op for selskabsovertagelse af landbrug.
Dag ét i fødevareminister Henriks Høeghs nye arbejdsliv bød i går på et åbent samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg.
Her blev han venligt budt velkommen af sine gamle kolleger i udvalget, han selv sad i så sent som for få dage siden. Samrådet, der varede en god times tid, handlede om den nye landbrugslov, som blandt andet giver selskaber, også udenlandske, mulighed for at opkøbe dansk landbrugsjord.
Under samrådet måtte Henrik Høegh ligge ryg til et par stikpiller fra sine gamle kolleger i udvalget.
Blandt andet fra Bjarne Laustsen, fødevareordfører hos Socialdemokraterne, der sammen med resten af oppositionen frygter, at lovforslaget vil betyde, at udenlandske selskaber vil kaste sig over dansk landbrugsjord i stor stil med en affolkning og et ringere miljø til følge.
- Nu tror jeg godt, jeg ved, hvor det her lovforslag er blevet til henne. Det er blevet til ovre på Axelborg. Og nu har jeg sagt sådan i spøg, at i fremtiden så bliver det lettere for os alle sammen. Nu kan vi bare holde alle vores møder derovre, sagde Bjarne Laustsen under samrådet.
Han savner nærmere uddybning af konsekvenserne af lovforslaget, som forventes at træde i kraft 1. april.
Tror ikke på det
Henrik Høegh gav flere gange under samrådet udtryk for, at der ikke var noget at frygte. Han tror simpelthen ikke på, at udenlandske selskaber vil begynde at opkøbe den danske jord. En investering fra et udenlandsk selskab i dansk jord vil simpelthen være alt for lavt forrentet i forhold til, hvad selskabet ville få, hvis de investerede andre steder, mener han.
- Det må forventes, at udenlandske investorer kun vil investere i dansk landbrugsjord i det omfang, hvor de har en særlig interesse, lød det fra Henrik Høegh, der tilføjede, at man i fremtiden også altid har muligheden for at ændre reglerne igen.
At man åbner op for at eje i selskabsform er til gengæld rigtig godt for de danske landmænd, mener Henrik Høegh, der også understregede, at landmænd, der ejer i selskabsform, selv skal have den bestemmende indflydelse.
- Det, jeg ser som fordelen ved denne ordning, er, at den kan sikre dels generationsskifter uden for familiekredsen, dels at for eksempel en gruppe yngre landmænd vil kunne gå sammen og købe en større produktion i fællesskab eller i særlige tilfælde, at lånekapital kan konverteres til indskudt kapital.
- Det vil der i den grad være brug for, når opgaven er at skabe gode rammebetingelser for en strukturudvikling, der kan realisere nogle stordriftspotentialer i landbrugssektoren, sagde Henrik Høegh.