UVISHEDENS ÅR: Mælkeprisen kan ikke bære igennem i 2010, og bankerne har sat landmændene ud på et sidespor, siger Lars Åge Rasmussen, Kærbyholm.
2010 bliver en form for pauseår, hvor mælkebønderne må forsøge at holde omkostningerne nede på et niveau, som kan bære igennem på sigt. Sådan vurderer Lars Åge Rasmussen, Kærbyholm ved Nørre Åby, det igangværende år, som kommer til at rumme både uvished og masser af udfordringer til mælkeproducenterne.
- Vi kan ikke satse på at få en mælkepris, som kan bære os igennem økonomisk. Vi har fået en rentelettelse, som hjælper os voldsomt i 2010, men det helt store spørgsmål bliver, hvad bankerne har tænkt sig at gøre med os, siger den vestfynske mælkeproducent, som tilføjer, at bankerne i øjeblikket lurepasser og har sat landmændene ud på et sidespor.
- Vi er i lommen på bankerne, og det er rigtig skidt. Vi skal bevise meget mere, hvad vi kan i forhold til tidligere – og det er fint nok. Problemet er bare, at vi ikke kan få nogen svar på, hvad tingene skal koste. Hvis man spørger banken, hvad en hektar jord koster, så ved de det ikke. De tør ikke sætte priser på noget som helst. Derfor er vi i øjeblikket på Herrens Mark, siger Lars Rasmussen.
Et stort spørgsmålstegn
Landbrugsmæssigt kan det ifølge den fynske kvægbonde være relevant at overveje, om det overhovedet kan betale sig at så markerne til med de aktuelle korn-, gødnings- og kemikaliepriser.
- I øjeblikket er der ingen forretning i at dyrke jorden. Hvis vi tager udgangspunkt i en pris på 65 kroner for en tønde maltbyg, så kan det ikke en gang forrente en hektarpris på 100.000 kroner. Derfor er vi nødt til at få omkostningerne ned, og det kan vi kun gøre effektivt ved at sænke prisen på den jord, vi forpagter eller køber, siger Lars Rasmussen, som er helt overbevist om, at prisen på forpagtningsjord vil falde mærkbart i 2010 i forhold til de tidligere priser på 6-7.000 kroner og somme tider helt op til8.000 kroner.
Ejendomspriserne tør han ikke spå om. Derfor ligner fremtiden for tiden et stort spørgsmålstegn.
- For to år siden var ingen kvægbønder i tvivl om, hvad de skulle, for landbocentrene slog gang på gang fast, at hvis ikke vi udviklede, så afviklede vi. Det var sandheden for dem, der ville være fremtidens mælkeproducenter, men i øjeblikket ser det ud til, at dem, der skulle være fremtidens mælkeproducenter, ikke når fremtiden. Så jeg ved ikke, hvad det ideelle er, siger Lars Rasmussen.
Svært at effektivisere mere
På bedriftsniveau kan landmændene fortsætte med at gå på omkostningsjagt, men det er blevet meget sværere og ikke nær så sjovt som tidligere.
- På landbrugsskolen lærte jeg, at man ikke skulle bukke sig for at samle 100 kronesedler op. Vi skulle nøjes med 1000 kronesedlerne, for der var masser af 1000 kronesedler, som bare lå og ventede på at blive samlet op. Jeg må indrømme, at jeg i øjeblikket har meget svært ved at finde 1000 kronesedlerne. Derfor er jeg begyndt at lede efter 100 kronesedler, men det er nu sjovere at samle 1000 kronesedler op, indrømmer Lars Rasmussen.
- Vi har allerede effektiviseret ganske meget, fortsætter han, og vi har forholdsvis mange køer pr. mand i stalden. Derfor er der en grænse for, hvor meget vi kan rationalisere yderligere, uden at det går ud over livskvaliteten.
På positivsiden peger den vestfynske mælkeproducent på, at mejerisektoren i 2009 var i stand til at samle 1milliard kroner op ved rationaliseringer.
- Spørgsmålet er, om de også kan det de kommende år, uden at det går ud over udviklingen af mejeriet og markedsføringen af vores produkter. Vi kan i hvert fald ikke bede vores medarbejdere om at gå ned i løn, medmindre resten af samfundet også gør det samme – og det virker ikke særlig sandsynligt, siger Lars Rasmussen.
Det fedeste erhverv
Alligevel mener han, at der er grund til at landmændene går hele deres organisation efter i sømmene for at finde effektiviseringer.
- Vi mangler at få effektiviseret igennem i mange af vores virksomheder. For eksempel virker det ikke som om, tingene er blevet billigere i vores foderstof. De er stadigvæk forholdsvis dyre, og der er forholdsvis mange ansatte til at sælge alverdens ting og sager. Det virker ikke, som om man har opdaget, at internettet fungerer, og at man kan købe ting på nettet, uden at man behøver at have en sælger i røret hele tiden, siger Lars Rasmussen.
- Vores rådgivningscentre, tilføjer han, kan også hidse mig op en gang imellem. Selvfølgelig skal der være ledere, men det virker som om, der er mange til at lede få, og det virker ikke særlig effektivt.
Alligevel understreger Lars Rasmussen, at hans betragtninger ikke må opfattes som en klagesang.
- Dybest set er vores lønomkostninger til at malke køer helt vanvittige, når man tænker på, at det samme arbejde andre steder i verden kan gøres til en tredjedel af prisen herhjemme. Det ser bare ud til, at vi fortsat er pokkers effektive. Derfor tror jeg på fremtiden. Om fremtiden som mælkeproducent i Danmark bliver grøn eller lysegrøn, tør jeg ikke sige, men jeg ved, at det er det fedeste erhverv, der findes, siger Lars Rasmussen.