- Kimen på Rapsol blev lagt i Nakskov kommune, hvor der blev talt om, at Lolland skulle være en grøn kommune. Jeg synes, der følger lidt forpligtelse med det, men alligevel har vi kun ti kunder her på Lolland, der fyrer med rapsolie, resten af olien skibes af til Tyskland, fortæller Klaus Stentebjerg-Olesen, formand for Rapsol amba.

Succen lurer lige om hjørnet, det eneste der mangler er, at politikerne vågner op, og ser signalværdien i, at de offentlige bygninger på Lolland varmes op med den CO2-neutrale rapsolie.

- Udover miljøfordelene, så vil fyring med rapsolie være med til at gøre os uafhængige af omverdenen, og det er også værd at tage med, siger Klaus Stentebjerg-Olesen.

 
På Brydebjergskolen ved Nysted på Lolland løber eleverne rundt i t-shirts. Her er dejligt lunt, og det er med god samvittighed, der tændes for varmen.

- Vi har fyret med rapsolie de sidste fire-fem år, og bruger cirka 40.000 liter olie om året, fortæller Allan Hansen, der er pedel på skolen.

- Anlægget er utroligt nemt at betjene. Faktisk er der ikke den store forskel på et rapsoliefyr og et almindeligt oliefyr, synes jeg. Men løber jeg ind i problemer, ringer jeg bare efter den lokale rapsoliefyrekspert, og så går der et øjeblik, så kører det igen, fortæller han videre.

Der går 125 elever på Brydebjergskolen, der tilbyder undervisning fra 0. klasse til 7. klasse. I alt opvarmes 3.400 kvadratmeter af skolens areal med rapsolie fra Rapsol.

For miljøets skyld
I kælderen under Brydebjergskolen ved Nysted på Lolland står rapsoliefyret, som ved første øjekast ligner et almindeligt oliefyr. Kun brænderen skiller sig ud.

- Brænderen på et rapsoliefyr er lidt anderledes, og det er den, der skal skiftes, hvis man ønsker at gå fra opvarmning med almindelig olie til rapsolie, fortæller Thomas Jørgensen, produktkonsulent hos dlg.

- En brænder koster cirka 10-15.000 kroner at skifte, så man skal have et vist forbrug af olie, før det kan betale sig. Det er derfor, vi gerne vil have nogle flere offentlige aftagere af olien, da de som oftest bruge mere end 3-5.000 liter om året, og det er den volumen vi skal op i, før det kan betale sig økonomisk. Selvfølgelig kan private også fyre med rapsolie, de skal bare kun gøre det for miljøets skyld, sige Thomas Jørgensen videre.

Mangler leverandører
I 2004 blev der på baggrund af et ønske om CO2-reduktion taget initiativ til at undersøge mulighederne for at fremstille og afsætte lokalt producerede rapsfrø. I den forbindelse kiggede Grønt Center i Holeby på fremstilling af rapsolie til energiformål, og samtidig blev der dannet en ERFA-gruppe for mulige rapsfrøproducenter. Det blev startskuddet til dannelsen af Rapsol amba, som ejer Rapsol I/S sammen med DLG.

Rapsols primære formål er, at opkøbe og forarbejde de rapsafgrøder, som medlemmerne leverer.

- Der er 48 landmænd i Rapsol, og vi er alle forpligtet til at producere fire tons pr. hektar til oliemøllen. Vi sælger altid vores raps til martif-noteringen minus seks kroner/hektokilo, fortæller Klaus Stentebjerg-Olesen, der i samme åndedrag fortæller, at Rapsol mangler leverandører.

- Vi kunne godt bruge dobbelt så mange leverandører, som vi er, for lige nu leverer Rapsol amba cirka halvdelen af de rapsfrø, der er kapacitet til, og resten køber vi hos dlg, det kunne vi godt tænke os at ændre på, siger Klaus Stentebjerg-Olesen.

Der er indleveringssteder flere steder på både Lolland, Falster og Sjælland.

Oliemøllen i Bandholm har en årlig kapacitet på 20.000 tons rapsfrø, bliver til cirka 65 procent rapskager, 34 procent koldpresset rapsolie og en procent spild.

- Vi producerer olie i et stabilt niveau, men har jo også brugt et par på at træne og øve, siger Klaus Stentebjerg-Olesen, og fortsætter:

- I dag støder vi selvfølgelig stadig på problemer, men de skyldes som oftest problemer med brænderen i fyret, og ikke olien. Faktisk er olien noget af det fineste spiseolie, og indeholder stort set ingen urenheder.