National støtte er noget værre rod

Danske mælkeproducenter regner ikke med at få del i den nationale støtteordning på 15.000 euro, som EU-Kommissionen i de kommende åbner op for.

I løbet af de kommende dage åbner EU-Kommissionen op for, at de enkelte medlemsstater i EU får lov til at udbetale national støtte på op til 15.000 euro (ca. 112.000 kr.) pr. mælkeproducent.

Ifølge landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (V) sker tiltaget for på kort sigt at løse op krisen blandt mælkeproducenterne.

Tiltaget er dog ikke mindst kommet i stand efter, at Frankrig sammen med 19 andre lande er gået sammen for at lægge et hårdt pres på Kommissionen, for at gøre noget på kort sigt for at løse krisen.

Det er da også forventet, at politikerne i Frankrig samt i mange af de andre 19 lande, omgående vi benytte muligheden for at yde ekstra statsstøtte.

I Danmark kommer det dog næppe til at ske. Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har således flere gange givet udtryk for, at hun mener, at national støtte er en hel forkert vej at gå.

Får vi aldrig del i
Og spørger man for formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Peder Mouritsen, er det da heller ikke penge, som han regner med, at danske mælkeproducenter skal have del i.

- De penge får vi aldrig del i, der bliver vi tabere, siger han.

Ifølge Peder Mouritsen er det da heller ikke fordi, at han synes national støtte er løsningen på krisen, og at de danske landmænd absolut skal støttes nationalt.

- Nej det er noget værre lort, når EU det køre i alle mulige retninger. Det er jo ikke til gavn for nogen som helst, andet end for de landmænd i de lande, der får støtten. Og den opbakning har vi jo slet ikke herhjemme. I Danmark får vi kun afgifter, siger Peder Mouritsen, der reelt ser det som om, at de danske mælkeproducenter nu også skal op at konkurrere med statskasserne i de øvrige EU-lande.

Ifølge ham er situationen med de 20 lande, der har skilt sig ud på mælkeområdet, populært kaldet »G20-Mælk«, noget der er ved at splitte hele EU ad.

Læs også