Trængsel ved foderet koster ydelse
Når flere køer tvinges til at vente bagved foderbordet, øges risikoen for klovlidelser.
Jo flere køer, der er pr. ædeplads, jo mere aggressive er køerne overfor hinanden, og jo flere køer bliver der jaget væk fra foderbordet.
Det påpeger forskningsleder Lene Munksgaard fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet overfor Effektivt Landbrug.
Lene Munksgaard føjer til, at en øget belægning ved foderbordet også har en reduceret ædetid som konsekvens.
- Der er imidlertid flere undersøgelser, der tyder på, at malkekøer - til en vis grænse - kan kompensere for en kortere ædetid ved at æde hurtigere, så foderoptagelsen, og dermed ydelsen, ikke reduceres som følge af en forhøjet belægningsgrad ved foderbordet, siger hun.
Forsøg på Foulum
- Vi har gennemført et forsøg her på stedet, hvor vi på kunstig vis reducerede den tid, køerne havde til rådighed til at ligge og æde, til henholdsvis 15 og 12 timer i døgnet, forklarer forskeren.
Forsøget viste en foderoptagelse på henholdsvis 23,7 og 22,8 kg i døgnet - mod 26,4 kg for kontrolholdet. Mælkeydelsen var henholdsvis 26,1 og 25,0 kg mælk pr. ko i døgnet - mod 26,8 kg for kontrolholdet. Endelig blev ædehastigheden målt til henholdsvis 146 og 170 gram pr. minut - mod 100 gram for kontrolholdet.
Lene Munksgaard tolker resultaterne derhen, at køerne prioriterer liggetiden højt, og at der er en risiko for, at foderoptagelsen falder, hvis køerne skal bruge lang tid på andre aktiviteter, såsom at vente på opsamlingspladsen eller på at få adgang til foderbordet (se figur 1).
Øget risiko for klovlidelser
Hun understreger, at man ikke skal glemme, at der også kan være andre negative følger af en høj belægningsgrad ved foderbordet. Det kan jo nemlig ikke undgås, at flere køer kommer til at vente på arealet bagved foderbordet, og det vil øge risikoen for klovlidelser.
- En anden konsekvens af en forhøjet belægningsgrad ved foderbordet er en større forskel på de foderemner, den enkelte ko optager. Det vil selvfølgelig fortrinsvis kunne være et problem i besætninger, hvor der anvendes foderrationer, som køerne er i stand til at sortere i, forklarer forskningslederen ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Fanggitre bedre end nakkebom
- Har man en høj belægning ved foderbordet, er der grund til at være opmærksom på, at fanggitre ved foderbordet beskytter bedre mod bortjagning af køer fra foderbordet end en nakkebom. Det bekræftes af et nyt canadisk forsøg, som viser, at adskillelse af ædepladserne ved hjælp af fanggitre, mindsker agressiviteten imellem køerne sammenlignet med nakkebom, fortæller Lene Munksgaard.
Hun minder om, at der er et hierarki i enhver kogruppe, og at den indbyrdes rangorden imellem køerne er afgørende for, hvilke køer der først får adgang til blandt andet foder.
Gruppeskift giver ydelsesfald
Ifølge Lene Munksgaard er det vigtigt at være opmærksom på, at når man lukker nye køer ind i en bestående gruppe, går køerne helt instinktivt i gang med at finde frem til en ny rangorden, hvor den eller de nye køers placering i hierarkiet skal fastlægges.
Derfor medfører gruppeskift blandt malkekøer normalt mere aggression blandt dyrene. Når man har undersøgt effekten af gruppeskift, har det da også i mange tilfælde vist et ydelsesfald.
- Hvor store konsekvenser et gruppeskift får for den enkelte ko, afhænger uden tvivl eksempelvis af, hvor stor en gruppe, der er tale om, hvilken placering hun har i hierarkiet, samt belægningsgraden ved foderbordet, siger forskningslederen.
