Skatteminister Kristian Jensen afviser kritik af, at skattereformen skulle slå hul i statskassen.
Det var ikke formuleringer a la »pengene fosser ud af statskassen«, der blev brugt, da medlem af Skatteudvalget, Klaus Hækkerup (S), i går tørnede sammen i en verbal clinch med skatteminister Kristian Jensen (V), ved Dansk Landbrugsrådgivnings skattekonference i Vingstedcenteret ved Vejle.
Men, at der i hvert fald - ifølge Socialdemokraterne - er grund til at kritisere regeringens skattereform for at reducere statens indtægter, stod hurtigt klart for de 95 deltagere, der bestod af rådgivere i landbruget og landmænd.
- Regeringens store fejl er at reducere statens indkomster. Det underskud, som skattereformen skaber, svarer i runde tal til det underskud, vi får på finansloven i indeværende år, sagde Klaus Hækkerup, og henviste til en underfinansiering på 30 milliarder kroner, og en støt voksende statslig gæld, som regeringen nu - på grund af den økonomiske krise – ikke længere kan afdrage på.
- Skattereformen passer derfor utroligt dårligt til den konjunkturmæssige situation, vi står i. Når regeringen reducerer statens indtægter, men ikke dens udgifter, skaber det et voksende hul i statskassen, lød socialdemokratens kritik.
Manglende gulerod
Klaus Hækkerup mente ikke, at almindelige lønmodtageres incitament til at arbejde mere ville blive det mindste påvirket af regeringens skattereform, som bryster sig af at ville hjælpe 19.000 flere ud på arbejdsmarkedet. Han mistænkte også omlægningen af de grønne afgifter for at handle mere om at skaffe finansiering til skattelettelserne end at gavne miljøet.
Kritikken prellede – ikke uventet - helt af på skatteminister Kristian Jensen.
- Hver eneste finanslov siden 2004 har vi måttet holde os for ørerne, og ikke tage penge op af kasserne til trods for de mange ønsker, der var om at finansiere det ene tiltag efter det andet. Det betyder, at vi i dag har en offentlig gæld, der er langt lavere, end man drømte om, at man kunne komme ned på, da regeringen tiltrådte i 2001. Derfor er der plads til en skattereform, pointerede skatteministeren, og antydede endog, at han ikke var helt fremmed for yderligere skattenedsættelser på arbejdskraft i fremtiden.
- Set i et internationalt perspektiv tror jeg, at nedsættelse af skatten på arbejdskraft vil fortsætte i de kommende år, sagde skatteministeren.
Timing
Kristian Jensen tilføjede, at erfaringer peger på, at skattereformen vil skabe virkelyst og være med til at trække danskerne ud af den økonomiske krise. Desuden afviste skatteministeren, at regeringens skattereform, Forårspakken 2,0, er dårligt timet i forhold til den økonomiske krise.
- Vi var netop på toppen af finanskrisen, da vi i februar 2009 besluttede, hvordan skattereformen skulle se ud. Så det er helt bevidst, at den blev, som den blev, understregede Kristian Jensen.
Den halve snes landmænd, der var mødt frem i går, havde ikke tænkt sig at lade sig nøjes med politikernes til tider noget nationaløkonomiske diskussion. Da det blev muligt at stille spørgsmål til de to politiske sværvægtere, forsøgte den lille kreds af landmænd at få de to politikere til at forholde sig helt konkret til en række af regeringens ændrede afgifter.
- Vi forstår for eksempel ikke, hvorfor der skal indføres afgifter på skabsmidler til kreaturer og fluegift, lød det fra Henrik Bertelsen, medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse. Formanden for rådgivningsselskabet Centrovice, Niels Rasmussen, ville blandt andet vide, hvad landbruget kan forvente af jordskatter fra Socialdemokraternes side.
Politikerne var helt med på at blive trukket ned på »bedriftsniveau«. Mens Henrik Bertelsen af skatteministeren fik besked på at bruge fluesmækkeren noget mere inde i stuehuset, lagde Klaus Hækkerup op til, at det skatteudspil, som S og SF er i færd med at lægge sidste hånd på, formentlig ikke vil handle om ændringer i landbrugets jordskatter.
Også fedtafgiften og kritikken af dens angivelige ensidighed kom på bordet denne dag, hvor deltagerne havde de to toppolitikere for sig selv i halvanden time.
Regeringen agter at undersøge konkurrencesituationen for de energiintensive virksomheder i erkendelse af, at nogle kan blive ramt så hårdt, at de må indstille produktionen.
Men frem til 2013, hvor afgifterne slår fuldt igennem, vil virksomhedsejere ikke vide, i hvilket omfang deres virksomheder vil blive afgiftsbelagt. Derfor vil de være tilbageholdende med at investere, lød kritikken fra Klaus Hækkerup.