De Økonomiske Råds Formandskab kritiserede i går beslutningen om at inddrage brakken, og kaldte den »hovedløs«. Peter Birch Sørensen, Eirik Schrøder Amundsen, Jan Rose Skaksen og Michael Rosholm, der betegnes under prædikatet vismænd mener, at det er »kritisabelt«, at der ikke blev foretaget en grundigere samfundsøkonomisk analyse før ophøret af braklægningsordningen blev sat i værk.

Kritikpunkterne i analysen kommer ind på øget belastning af vandmiljø, og tab for den terrestriske natur. For eksempel fremføres det, at oppløjningen af 83.000 hektar brak har »reduceret omfanget af natur i agerlandet med 20 procent«. Det er en udregning baseret på, at den lysåbne natur og brakken tilsammen udgør 100 procent af naturen i agerlandet.

Brakken er blevet til natur. Takket være dens inddragelse i vandmiljøplaner, randzoner og vildt- og naturpleje, og ikke mindst den lange periode, den har ligget uberørt hen, har den »oplevet et stigende naturindhold«.

- Brak er ikke mere natur end en hvedemark for mig. Det er en mulighed, jeg har at bruge, siger Jens Ejner Christensen fra Dansk Landbrugs bestyrelse.

Brak er et redskab
Præmisserne er Jens Ejner Christensen og vismændene ikke helt enige om. Han mener, at vismændene tager en del ud af EU-systemet og kobler det voldsomt sammen med dansk natur- og miljøplanlægning.

- Det er, at blande æbler og pærer sammen, forklarer han, og uddyber:

- Jeg er jo landmand. For mig er brakken en del af EU's måde at styre mig på. Hvad alle mulige andre vil gøre det til, det har jeg ingen forståelse for.

Jens Ejner Christensen siger, at hvis man ønsker, at brakken skal blive liggende urørt, så er det en politisk beslutning, og så må man »lave ordninger for en incitamentsstruktur, så landmanden kan lave den natur, man åbenbart ønsker«.

- Men jeg vil ikke gøres til syndebuk for en beslutning truffet i EU. Verden mangler mad, og vi får at vide, at vi skal producere mere. Det gør vi så. Vi landmænd gør, hvad vi får besked på, understreger han.

Brødføde eller pæn natur
Et punkt er de dog enige om. Vismændene kritiserer regeringen for ikke at have klare naturmål. Adspurgt om han er enig, svarer Jens Ejner Christensen:

- Utroligt meget! Jeg savner definerede mål, tidligere konsekvensanalyser for hvad det koster? Hvad sparer man? Hvad betyder det?

Og så kunne Jens Ejner Christensen godt tænke sig at få undersøgt »det egentlige behov, den egentlige efterspørgsel, på al det natur, man gerne vil have«.

- Mit dilemma er, at EU på den ene side siger, jeg skal producere mere, fordi vi skal brødføde verden, mens de danske politikere vil lave noget pæn natur i stedet, siger Jens Ejner Christensen og spørger:

- Hvem har mest ret? Hvem skal jeg lytte til?

Men om man skal inddrage brakken eller lade den ligge, mener han ikke er hans beslutning.

- Det vil jeg lade politikerne kloge sig på. Vi er meget ligetil i landbruget. Vi gør hvad vi får besked på.