Under finsk flag

(EFFEKTIVT LANDBRUG) Danmarks, gennem flere måneder mest solgte traktor i 180-200 hk segmentet, Valtra T191 har været gennem en Profi traktortest.

Valtras T191 model, der fik sit 1-tal, da Tier III versionen kom til, har i kraft af salgstallene allerede modtaget brugernes anerkendelse.

En tur gennem Profi-testteamets grundige vurderinger har ikke ødelagt modellens muligheder som det markante trækdyr på større bedrifter.

Motoren er en SisuDiesel 74 CTA 4V common-rail med fire ventiler på hver af dens seks cylindre. Fuld kapacitet ved 7,4 liter, ligesom på dens mindre søster T171.

Ydelse er ved 2.200 omdrejninger angivet til 136 kw/185 hk, tal der stiger til 151 kw/205 hk, når man kører i de højere transportgear. Ved pto arbejde stiger de endnu mere til 153 kw/208 hk med en maksimumydelse på 155 kw/211 hk ved 2.000 omdrejninger.

Oveni dette har den elektroniske motorstyring ekstra intelligente faciliteter, såsom at sænke motorens ubrugte omdrejningstal fra 850 til 650 omdrejninger, når føreren trækker parkeringsbremsen.

På DLG testcentret tjekker vi de tal, som leverandøren angiver. Under almindelig kørsel (uden boost) måler vi 112,7 kw/153 hk, med transport-boost 123 kw/167 hk og med pto-boost 126,2 kw/172 hk. Traktorens maksimale effekt måles på 117,6 kw/160 hk ved 2.100 omdrejninger, mens tallene stiger til 129 kw/175 hk ved 2.000 omdrejninger (med transport boost) og 131,7 kw/179 hk ved 1.900 omdrejninger (med pto boost).

Der er ikke tvivl om, at det er et stort plus at kunne præstere tre forskellige ydelseskurver afhængigt af udstyr. Resultaterne tyder dog på, at T191 har haft problemer med at opfylde de skrappere krav fra Tier III, for vores testtraktor når ikke de samme højder som dens forgænger T190.

Klart nok vil der altid være forskel mellem de ISO tal, leverandøren oplyser, og de tal som fremkommer i testen. Men det forklarer ikke forskellen på Tier II og III tallene, og det giver anledning til bekymring.

Maksimum momentet er også lavere end på T190 modellen, mens tallene for brændstofforbruget – 285/283/284 g/kwt ved normalbelastning og 273/259/252 g/kwt ved maksimum ydelse – er over gennemsnittet.

Set i lyset af tidligere tiders test af SisuDiesel motorer har vi en mistanke om, at nogle af resultaterne kun skyldes netop den traktor, vi tester, selvom det er svært at påvise. Ikke desto mindre viser testen et højere forbrug af brændstof.

I gearkassen er det nye for T191, måden, den leverer transport-boost på. Enkelt forklaret, afhænger det ikke længere af det andet eller tredje gearskift, men fungerer på tværs af alle tre trin fra gear H2 til H4 på traktorer med 40 km/t og fra H1 til H4 gear på udgaverne med 50 km/t.

På alle andre områder er gearkassen i T191 den samme med 36 frem/26 bak, som Valtra har brugt i al den tid, de fleste traktorførere vil kunne huske. Fire hovedgear, tre arbejdsområder og tre semi-powershift trin giver samlet de førnævnte 36/36. Desuden er der hele 10 hastigheder i det kritiske arbejdsområde.

Testpersonalet sætter særlig pris på den smidige og kvikke powershuttle kontrol, som sidder under rattet til venstre, den kan i øvrigt flyttes over til højre, og powershiftens to auto-funktioner, der skifter afhængigt af læs (auto 1) eller hastighed (auto 2, valgfrit). Derudover er der også en effektfuld nedgearing - et automatisk skift, når speederen trædes i bund, og der er behov for ekstra kraft.

Og der er flere smarte faciliteter. For eksempel er koblingen kun nødvendig til rangering, fordi dens funktion ved andre lejligheder erstattes af den integrerede shuttle-knap på gearstangen.

Forhjulstræk tilsluttes automatisk, når hjulslippet er for stort, og systemet slår automatisk fra, når bremsen trækkes.

På trods af ovennævnte, og selvom testkøreren ikke bemærker det i marken, er gearkassens specifikationer ved at være en smule gammeldags. Hvilket ikke er nogen overraskelse, når man tænker på, hvor længe den har været i produktion. Vi tænker specielt på, at der kun er tre powershift trin, mens fire, seks eller selv otte er ved at være normen.

Der er også kun to pto-omdrejningstal på 540E og 1.000 omdrejninger. Vi har fået at vide, at en ny transmission er på trapperne i slutningen af 2008 eller i begyndelsen af 2009, noget der vil gøre T-modellen helt up-to-date.

Liften indeholder heller ikke mange nyheder. Som dens forgænger løfter T191 modellen 8.100 daN (Advance, red.), der skulle være nok til de fleste af de redskaber, som denne traktor vil komme i nærheden af.

Eneste kritik er, at løftekraften er størst nederst i kurven, og at traktoren derfor kan komme til at arbejde hårdt for at få de tungeste redskaber op i maksimal højde.

Hvad angår hydraulikken sælges T191 ikke med »Classic« udstyr, men starter med »HiTech« og vores testtraktor har det ypperste, nemlig »Advance«. Det omfatter Bosch elektronisk liftkontrol med stødarbsorbering samt en kraftig vådpladepumpe med et olieflow på 115 liter/min og elektronisk tidsindstilling af flow på spolerventiler op til fem hydraulikudtag bagud og to faste flow-ventiler samt tre ekstra frontventiler, kan fås.

Indstilling foretages via den lille tofarvede skærm i Advance armlænet, og selvom dette arrangement er bedre end tidligere, kan det være svært at læse på skærmen i klart solskin. Når det er sagt, så fungerer hydraulikken i T191 overordnet godt.

Traktorens løbegear fungerer rigtig fint. En 12,95 meter vendediameter – 600/65 R28 fordæk, 710/70 R38 bagdæk, en sporvidde på 205/192 cm, 275 cm akselafstand – er fint for en traktor i denne klasse. Vores testpersoner kan også lide det automatiske firehjulstræk og differentialespærren.

Det lille rat vil ikke falde i alles smag og kræver 4,7 omgange fra yderstillingerne.

Betjeningsvenligt ekstra udstyr er luftaffjedret frontaksel, 50 km/t højhastighedsgear, der inkluderer Valtra frontaffjedring, trykluftbremser til trailer og hærdet forrude samt mekanisk førerhusaffjedring.

Bremserne er førsteklasses. DLG måler 6,2 meter/sek2 retardation, og den hydrauliske parkeringsbremse i shuttle-funktionen fungerer også beroligende godt.

Nogenlunde standard, 19 liter motorolie skal skiftes efter 500 timer, 65 liter gearolie og hydraulikolie skiftes ved 1.000 timer, mens en brændstoftank på 335 liter med fordel kunne være større.

Udefra virker det måske nok lidt firkantet og gammeldags. Men indvendigt er det faktisk fint, særligt nu hvor den finske leverandør har øget affjedringen og sænket støjniveauet til 73,0 dbA. God rummelighed og godt udsyn mens trinene samler en del skidt og møg.

Højdepunktet er Advance-armlænet. Men det kan blive endnu bedre. Nogle af knapperne ville være tjent med en tydeligere markering og pto-manøvreringen burde også ligge der.

Forager-automatikken fungerer også godt nok, dog ville en hukommelsesfunktion til lagring af flere drejesekvenser være brugbar.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug tirsdag 15. april.

Læs også