(LANDBRUG FYN) Grunden til Flemløse Maskinforretning blev lagt for 75 år siden. Og i mange år udgjorde sukkerroe-relaterede aktiviteter 30 procent af virksomhedens omsætning.
- Da vi startede her i marts 1972, udgjorde omsætningen relateret til sukkerroerne omkring 30 procent af virksomhedens samlede omsætning. Og helt frem til omkring 1995 har det været en bærende del af forretningen.
Det fortæller maskinhandler Hans Andersen, Flemløse, der sammen med sin hustru, Astrid Andersen, overtog Flemløse Maskinforretning i 1972 efter hans far, Victor Andersen, der startede som landsbysmed i Flemløse i 1931.
- I de første mange år havde enhver landmand sin egen roeoptager, fortsætter Hans Andersen. I perioden fra begyndelsen af oktober til begyndelsen af december var såvel værkstedet som pladsen bagved - og vejen ude foran - sat til med primært Rational roeoptagere. Og i de første 10 år var Astrid på Krarup Maskinfabrik mindst tre gange om ugen hele efteråret for at hente reservedele til roeoptagere.
- Op igennem 1980’erne ændrede billedet sig på den måde, at roeoptagerne hos os fra at være blå Rational i stedet blev til grønne Thyregod. Men betydningen for virksomheden fortsatte uændret.
- Vi dækkede faktisk sukkerroedyrkningen hele vejen igennem - fra plove og harver over roesåmaskiner, båndsprøjter, almindelige marksprøjter og radrensere til roeoptagere, roerensere og vogne. Både med salg, reparationer og reservedele.
- Som nævnt udgjorde de roerelaterede aktiviteter indtil midten af 1990’erne ca. 30 procent af vores omsætning. De sidste 10 år er andelen af omsætningen faldet til omkring to procent, idet vi nok »sov en smule i timen«, så vi ikke kom med på vognen med hensyn til de selvkørende roeoptagere. Til gengæld kan vi så i dag trøste os med, at vi ikke har nået at fylde reservedelslagrene op med dele til dem.
- Lukningen af Assens Sukkerfabrik får ikke så stor betydning for os, som hvis den var sket for en halv snes år siden. Vores omsætningsreduktion med hensyn til sukkerroer er kommet gradvis over en 10-årig periode. Alligevel er det ærgerligt, at fabrikken lukker. Dels vil det berøre mange menneskers hverdag og økonomi, og dels har alt det med sukkerroer jo for mange været ikke så lidt af en livsform, fastslår Hans Andersen.
- Roerne er helt klart den afgrøde, det har krævet flest maskiner at frembringe, for eksempel traktorer, grønthøstere, aflæsservogne, frontlæssere, tipvogne og meget andet. Som et kuriosum kan jeg i øvrigt fortælle, at de sidste to nye bugserede roeoptagere, der blev solgt på Fyn, dem solgte vi i 2004.
- Jeg kan håbe, at der stadig vil blive dyrket roer på Fyn, siger Hans Andersen, som med interesse følger arbejdet med at etablere transport ad søvejen med roer til Nakskov Sukkerfabrik fra næste år.
Han peger i den forbindelse på, at hvis sukkerroerne bliver fortrængt, vil der i stedet skulle dyrkes nogle andre afgrøder, som godt nok ikke vil være så maskinkrævende som roerne.
- De maskinparker, der er nødvendige til de afgrøder, der skal til for at fodre køerne, er allerede til stede, konstaterer Hans Andersen.
Flemløse Maskinforretning beskæftiger i dag 17 medarbejdere inklusive indehaverne, Astrid og Hans Andersen.
- I 1989 overtog vi JI Case i Ringe, som fik navnet Ringe Maskinforretning, fortæller Hans Andersen. I dag er Ringe Maskinforretning overtaget af vores ældste søn, Jens Jacob. Men de to forretninger arbejder tæt sammen. Og her i Flemløse er der et generationsskifte klar i løbet af de kommende år.
TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN