(EFFEKTIVT LANDBRUG) TO OSTE ER NOK: På verdensmarkedet betyder det intet, og danske mælkeproducenter har ikke tabt en øre på, at Danmark kun har tre produkter med på EU’s liste over fødevarer med særlig beskyttet oprindelse, siger Mejeriforeningen.
Fødevarer
Danablue, Esrom og Lammefjordsgulerødder. Tre danske specialiteter på EU’s liste over fødevarer med særlig beskyttet oprindelse (PDO-listen, Protected Designation of Origin). Tre danske specialiteter på en liste med over 700 produkter, hvoraf den ene, nemlig Esrom, kun produceres til eksport, fordi den, ifølge Arla, ikke falder i danskernes smag.
- I Danmark har vi mange flere mejeriprodukter, end vi selv kan spise. Derfor må vi eksportere dem, og det har vi valgt at gøre ved at satse på brandet. Produktet skal være det samme, lige meget om du står i London, Paris eller Bahrain, forklarer formanden for Mejeriforeningen Bent Juul Sørensen til Effektivt Landbrug, og nævner Lurpak som et glimrende eksempel.
- Lurpak er jo verdenskendt navn, og jeg tror ikke, at kunder i et supermarked i Berlin tænker over, hvor i verden det smør kommer fra, som de putter i indkøbsvognen. Bare de ved, hvilken kvalitet de får, uddyber Bent Juul Sørensen.
Han fortæller også, at Arla gik langt for at beholde retten til at kalde sin feta-ost for Feta. Men grækerne endte med at få monopol på navnet.
- Og Arlas feta-salg er stigende, som Bent Juul Sørensen udtrykker det beskedent.
Arla har netop besluttet at udvide sit mejeri i Bov for 300 millioner kroner - fra en produktion på 16.000 ton til 26.000 ton - for at hamle op med efterspørgslen på »feta-osten« Apetina.
Kritikken af de danske fødevareproducenter har ellers været hård, efter det kom frem, at Danmark kun har tre produkter, der betegnes som fødevarer med særlig beskyttet oprindelse. Heraf er en af dem gulerødder og to af dem mejeriprodukter, mens Frankrig og Italien for eksempel har henholdsvis 43 og 33 oste. Svært at forstå, når Danmark er et af verdens største producenter af landbrugsfødevarer.
- At vi kun har tre PDO-produkter, er udtryk for en fattig industriel tankegang. Vi har brug for at sende et helt andet signal, nemlig at vi også satser på beskyttede originale mærker og dermed tænker i smag, gastronomi og kvalitetsfødevarer. Det har slet ikke været tilstrækkelig opmærksomhed fra virksomhedernes side, men jeg er sikker på, vi vil se et opbrud i løbet af de kommende år, siger således professor Flemming Just, andelsforsker og nyudnævnt leder af Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne på Syddansk Universitet i Esbjerg, torsdag til Børsen.
Han mener, ifølge Børsen, at det er fatalt, at landbrugslandet Danmark er placeret så langt nede på listen, når forbruger-trenden går mod fødevarer med unikke kvaliteter, med særlig smag og oprindelse og med en særlig historie.
Bent Juul Sørensen indrømmer da også - og glæder sig over - at der er ved at ske en drejning på hjemmemarkedet.
- Jeg synes mejeribrugene herhjemme rykker sig, og fremtiden vil byde på begge dele. Både egnsspecialiteter og de brede mærkevarer. Men om vi får flere produkter på listen, ved jeg ikke. Det må jo være op til de enkelte producenter. Men jeg er sikker på, at danske landmænd ikke har tabt en øre på det her, siger Bent Juul Sørensen.